Om Suverænt Udsyn – Sikkerhedspolitisk kommentar og analyse

Suverænt udsyn er en sikkerhedspolitisk blog. De emner som behandles, omhandler primært dansk og transatlantisk sikkerhed. Der vil dog også være andre indholdsmæssige nedslag særligt ift. russisk sikkerhedspolitik fx forhold som vedrører den samlede europæiske sikkerhedsarkitektur.
Det er intentionen, at denne blog skal udvide læserens horisont ved at drøfte og analysere sikkerhedspolitiske begivenheder, forhold, praksisser og strategier, men jeg vil også give bud på, hvordan de ville kunne håndteres. Jeg vil have et særligt fokus på, hvordan Danmark bedst forfølger sine sikkerhedspolitiske interesser. En af bloggens grundlæggende præmisser er, at Danmark (og andre lande i Europa) ikke i tilstrækkelig grad har taget bestik af den internationale udvikling siden afslutningen på den kolde krig. Det gælder særligt ift. det øgede trusselsniveau og svækkelsen af de internationale institutioner (NATO og EU), som er en forudsætning for dansk sikkerhed og udvikling. Danske politikere har ikke evnet at prioritere de nødvendige ressourcer til at varetage vores sikkerhed og har manglet visioner for, hvordan vi bedre kan præge udviklingen i særligt den regionale, men også den globale sikkerhed.
Formålet med bloggen er at kunne levere input til både den offentlige debat og politikernes beslutningstagning ift. dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg indgår derfor meget gerne i udvekslinger og debat med bloggens læsere om sådanne problemstillinger.
Indholdet vil være en blanding af kronikker, artikler og interviews, hvor sikkerhedspolitiske problemstillinger behandles på emnebasis. Ift. teksternes udformning har jeg forsøgt at ramme en balance mellem et sprogbrug, der kan forstås af lægmænd og ikke kompromitterer den faglige kompleksitet.

Om forfatteren

Faglig baggrund

Mit navn er Nis Frederik Petersen og jeg dimitterede som cand. scient. Pol. i 2014, fra Københavns Universitet, hvor jeg har specialiserede mig i forsvars- og sikkerhedspolitik på Center for Militære Studier. Som studerende arbejdede jeg i flere år som operatør i Forsvarsministeriets Kommunikationscenter. Efterfølgende var jeg i et praktikforløb på forsvarsafdelingen på den Danske Ambassade i Moskva og bosatte mig i byen i en årrække. Her opbyggede jeg en betydelig indsigt i russisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Under mine studier producerede jeg også artikler om sikkerhedspolitik for tidsskriftet RÆSON i form af bl.a. ekspertinterviews. For indeværende arbejder jeg som forretningskonsulent i KMD, men har sideløbende holdt foredrag om fx NATO-Rusland-relationen samt deltaget i den offentlig sikkerhedspolitiske debat.

Privat baggrund

Jeg bor på Frederiksberg og jeg elsker de på en gang grønne og urbane lomme midt i hovedstaden.
Min store lidenskab er freestyle footbag og jeg har deltaget i internationale konkurrencer i denne sport siden 2008. Mit bedste resultat er en 2. plads i disciplinen Shred 30 til EM i 2013, og jeg har desuden været danmarksmester.
Jeg er gift med en russer, taler russisk, har boet i Moskva i flere år og opholder mig ofte i byen som er mit andet hjem.

Kontakt

Suveraentudsyn@gmail.com