{"id":82,"date":"2023-07-18T20:56:38","date_gmt":"2023-07-18T20:56:38","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/?p=82"},"modified":"2023-07-19T08:01:27","modified_gmt":"2023-07-19T08:01:27","slug":"afkobling-af-kina-truer-verdensfreden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/2023\/07\/18\/afkobling-af-kina-truer-verdensfreden\/","title":{"rendered":"Afkobling af Kina truer verdensfreden"},"content":{"rendered":"\n<p><em>Dette er det f\u00f8rste indl\u00e6g i en serie om skabelsen af betingelserne for global fred, hvor jeg vil tage udgangspunkt i forholdet mellem Kina og USA.<br>Kina udfordrer med stigende styrke USA\u2019s hegemoni (overherred\u00f8mme), og den geopolitiske orden bliver gradvist mere bi-pol\u00e6r (best\u00e5ende af to tyngdepunkter). Dertil kommer at relationerne mellem stormagterne er p\u00e5 et lavpunkt. Disse forhold kan forventes at \u00f8ge den internationale politiske ustabilitet i den kommende tid, og det er derfor betydningsfuldt at afs\u00f8ge mulighederne for at underst\u00f8tte strukturer, som bidrager til fredelig sameksistens.<\/em><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" width=\"1024\" height=\"758\" src=\"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/\u0433\u0443\u043b\u044f-1-1024x758.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-89\" srcset=\"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/\u0433\u0443\u043b\u044f-1-1024x758.jpg 1024w, https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/\u0433\u0443\u043b\u044f-1-300x222.jpg 300w, https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/\u0433\u0443\u043b\u044f-1-768x568.jpg 768w, https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/\u0433\u0443\u043b\u044f-1.jpg 1441w\" sizes=\"(max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Analysens indhold:<\/p>\n\n\n\n<ul>\n<li>Betydningen af gensidig \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed<\/li>\n\n\n\n<li>Udviklingen i de kommercielle relationer mellem Kina og Vesten<\/li>\n\n\n\n<li>Risici ved USA og Kinas nutidige politik<\/li>\n\n\n\n<li>Policy-anbefalinger til USA og EU<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p><strong>Geopolitisk ustabilitet<\/strong><br>Historien har givet os flere eksempler p\u00e5 imperier i forfald. I takt med deres sv\u00e6kkelse har de i stigende og desperat grad fors\u00f8gt at fastholde deres magt og indflydelse. Som eksempel kan man n\u00e6vne Romerriget, Det Britiske Imperium og Sovjetunionen. Det illustrerer, at overgange mod nye globale ordner ofte er forbundet med geopolitisk ustabilitet. Flere elementer i den amerikanske politik, herunder den stigende brug af sanktioner over for Kina over den seneste \u00e5rr\u00e6kke, passer godt ind i ovenst\u00e5ende karakteristik.<\/p>\n\n\n\n<p>De diplomatiske relationer mellem Kina og USA er p\u00e5 et lavpunkt bl.a. pga. den amerikanske politik overfor Taiwan, implementeringen af handelssanktionerne mod Kina og kinesiske modsanktioner. Det \u00e6ndrede styrkeforhold mellem parterne og den kinesiske udfordring af det amerikanske hegemoni samt den aktuelt forv\u00e6rrede relation mellem dem, skaber en ustabil politisk situation, hvor magtkampen p\u00e5 sigt risikerer at komme ud af kontrol. Hvis vigtige fredsfordrende strukturer, s\u00e5som de kommercielle relationer gradvist s\u00e6ttes ud af kraft, vil det \u00f8ge sandsynligheden for krig mellem Kina og USA.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Den kommercielle fred<\/strong><br>Fortalere for den kommercielle fredstese, s\u00e5som Norman Angell, Erich Weede, Stephen Gent og Mark Crescenzi, anf\u00f8rer at stater med udviklede markeds\u00f8konomier og st\u00e6rke kommercielle b\u00e5nd er mindre tilb\u00f8jelige til at starte milit\u00e6re konflikter med hinanden end stater med en lav grad af \u00f8konomisk integration. Rationalet er, at n\u00e5r lande handler og investerer betydeligt med hinanden, stiger omkostningerne ved milit\u00e6re konflikter. Krige kan forhindre handel, true forsyningssikkerhed og for\u00e5rsage \u00f8konomisk skade for begge parter, hvilket g\u00f8r fred til det mest rationelle valg. Denne mekanisme betegnes \u00f8konomisk interdependens eller gensidig \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed.<\/p>\n\n\n\n<p>Kritikere af teorien s\u00e5som Katherine Barbieri h\u00e6vder, at \u00f8konomisk integration ogs\u00e5 kan skabe sp\u00e6ndinger og konflikter, is\u00e6r hvis der er betydelige uligheder mellem landene. Desuden har historien vist, at der har v\u00e6ret milit\u00e6re konflikter mellem \u00f8konomisk integrerede nationer. Det var f.eks. tilf\u00e6ldet for flere af de implicerede stater ved udbruddet af 1. Verdenskrig. Det&nbsp; udfordrer teoriens universalitet.<\/p>\n\n\n\n<p>Om der udbryder krig mellem to parter afg\u00f8res oplagt af flere forhold end intensiteten af de \u00f8konomiske relationer mellem dem, og det er endda muligt at intensiteten af de kommercielle forbindelser under bestemte betingelser, kan medvirke til at \u00f8ge sp\u00e6ndingerne. Dertil kommer, at den kommercielle fredstese er et rationelt argument, som tilskriver betydning til forhold, der kan kvantificeres s\u00e5som samhandel og overser vanskeligt kvantificerbare forklarings\u00e5rsager som f.eks. ideologier og identitet. S\u00e5danne forhold har oplagt ogs\u00e5 betydning for tilstedev\u00e6relsen af krig eller fred.<\/p>\n\n\n\n<p>Der er gennem tiden blevet udarbejdet adskillige empiriske unders\u00f8gelser, der fors\u00f8ger at teste gyldigheden af antagelserne i den kommercielle fredstese. Generelt set har forskningen identificeret en negativ sammenh\u00e6ng mellem \u00f8konomisk integration og sandsynligheden for udbruddet af krig. Krige kan derfor godt opst\u00e5 p\u00e5 trods af gensidig \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed, men sandsynligheden for dette udfald reduceres herved.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Handelskrig med Kina<\/strong><br>Under pr\u00e6sident Donald Trump p\u00e5lagde USA i 2018 globale tariffer p\u00e5 st\u00e5l (25 %) og aluminium (10 %). For Kina svarede dette til en produktv\u00e6rdi p\u00e5 300 millioner dollars. If\u00f8lge Verdenshandelsorganisationen (WTO) skete det i strid med international lovgivning. Sanktionerne ramte ogs\u00e5 EU, og p\u00e5 trods af forhandlinger mellem EU og USA under Trump-administrationen lykkedes det f\u00f8rst i 2021 under pr\u00e6sident Joe Biden at finde f\u00e6lles fodslag. Resultatet af aftalen var en fastholdelse af 232 tariffer, for at forhindre at Kina kunne oversv\u00f8mme det internationale marked med billigt st\u00e5l, men hvor der samtidigt gives muligheder for, at en vis m\u00e6ngde st\u00e5l- og aluminiumprodukter kan eksporteres fra EU til USA uden at blive p\u00e5lagt tariffer. Dette forl\u00f8b viste med stor tydelighed, at USA\u2019s sanktioner mod Kina og det medf\u00f8lgende spirrende protektionistiske tankes\u00e6t i de amerikanske administartion ogs\u00e5 udg\u00f8r en stratgeisk udfordring for EU.<\/p>\n\n\n\n<p>USA\u2019s indf\u00f8relse af tariffer var prim\u00e6rt et fors\u00f8g p\u00e5 at korrigere, hvad der fra amerikansk side blev betragtet som uretf\u00e6rdig handelspraksis fra Kina &#8211; herunder tvungen overf\u00f8rsel af teknologi og overtr\u00e6delser af intellektuel ejendomsret. Dette udl\u00f8ste en handelskrig, hvor begge sider p\u00e5lagde hinanden tariffer i nogenlunde samme st\u00f8rrelsesorden. Flere analytikere herunder Mark Zandi, Adam Kamins og Jeremy Cohn fra Moody\u2019s Analytics udtrykte p\u00e5 det tidspunkt bekymring for, at en s\u00e5dan <em>tit for<\/em><em> tat-praksis <\/em>(tilsvarende geng\u00e6ldelse) kunne lede til en nedadg\u00e5ende sanktionsm\u00e6ssig spiral. En s\u00e5dan udvikling kunne i sin yderste konsekvens f\u00f8re til afkobling af det internationale handelssystem og have negative konsekvenser for den globale sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n<p>Under sit pr\u00e6sidentskab fra januar 2021 videref\u00f8rte pr\u00e6sident Joe Biden tarifferne p\u00e5 kinesiske varer. I 2022 p\u00e5lagde USA desuden sanktioner mod flere kinesiske teknologifirmaer, herunder Huawei og ZTE med henvisning til deres trussel mod den nationale sikkerhed. Det har sidenhen udviklet sig til en s\u00e5kaldt chip-krig, hvor amerikanske firmaer ogs\u00e5 er blevet sanktioneret fra kinesisk side. Det seneste skud p\u00e5 stammen i 2023 i high-tech-kampen er amerikanske overvejelser om at begr\u00e6nse Kinas adgang til dets \u201dCloud Computing-services\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>I 2021 indf\u00f8rte Kina den s\u00e5kaldte \u201cLaw of the People\u2019s Republic of China on Countering Foreign Sanctions\u201d. Denne lovgivning giver Kina en r\u00e6kke v\u00e6rkt\u00f8jer til at modarbejde og sanktionere stater og akt\u00f8rer, som handler i strid med kinesiske interesser (ogs\u00e5 udenfor den kommercielle sektor). Som en konsekvens af Nancy Pelosis bes\u00f8g i Taiwan suspenderede Kina i 2022 en lang r\u00e6kke aktive samarbejder med USA. D. 1. juli 2023 indf\u00f8rte Kina desuden en ny \u201cForeign Relations Law\u201d, som giver staten (endnu) et retsligt udgangspunkt for at modg\u00e5 fremmede magters sanktioner og indblanding i indre anliggender. I praksis vil det bl.a. sige, at Kina har opbygget en (retslig) v\u00e6rkt\u00f8jskasse, som bl.a. giver staten mulighed for at begr\u00e6nse eksport af bestemte r\u00e5varer eller produkter til lande, som opererer i strid med Kinas interesser p\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5der. Det f\u00f8rste konkrete resultat af denne lovgivning er, at gallium og germanium vil blive underlagt eksportkontrol fra d. 1. august 2023. Denne lovgivning kan forst\u00e5s som endnu et signal til USA og Vesten om, at Kina ligeledes har muligheder for at ramme dem med sanktioner p\u00e5 strategiske sektorer. Eksportkontrol p\u00e5 et omr\u00e5de som gallium, hvor Kina har over 90 % af verdensmarkedet, tydeligg\u00f8r hvilke konsekvenser en omfattende handelskrig kan f\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>EU har hidtil s\u00f8gt at undg\u00e5 at indf\u00f8re omfattende handelssanktioner mod Kina. Pr\u00e6sident for den Europ\u00e6iske Kommission Ursula von der Leyen har dog i juni 2023 udtrykt et \u00f8nske om at s\u00f8ge en de-risking-politik overfor Kina, men har samtidigt understreget, at EU ikke \u00f8nsker en decoupling. De to begreber de-risking og decoupling refererer hhv. til en politik om at ville reducere afh\u00e6ngigheden af Kina p\u00e5 samfundskritiske n\u00f8gleomr\u00e5der og en politik om at s\u00f8ge en mere fundamental afkobling af de \u00f8konomiske relationer til Kina. I begge tilf\u00e6lde argumenteres der for hensynet til den nationale sikkerhed. EU-landene har forskellige interesser og relationer til Kina, og begrebet de-risking till\u00e6gges derfor ogs\u00e5 forskellig betydning blandt medlemslandene i EU. Det er derfor uklart, i hvilken grad de-risking i praksis kan komme til at betyde en afkobling.<\/p>\n\n\n\n<p>Kinesiske beslutningstagere f\u00f8lger med stor opm\u00e6rksomhed udviklingen i debatten i Vesten om \u201dde-risking\u201d og \u201ddecoupling\u201d fra Kina. I Beijing udl\u00e6gges begge narrativer dog i et vist omfang som et r\u00f8gsl\u00f8r for en \u00f8konomisk og teknologisk indd\u00e6mningspolitik. Netop dette syn p\u00e5 USA\u2019s og til dels Vestens politik vil kunne anspore Kina til at sl\u00e5 h\u00e5rdt igen mod det, der opfattes som et slet skjult fors\u00f8g p\u00e5 at h\u00e6mme Kinas udvikling og fastholde USA\u2019s (og Vestens) dominans.<\/p>\n\n\n\n<p>Samlet set er udviklingen i de kommercielle relationer mellem Beijing og Washington p\u00e5 et lavpunkt, og der er meget, som peger p\u00e5, at forholdet vil kunne blive yderligere forv\u00e6rret i den kommende tid. Det skal dog bem\u00e6rkes, at de \u00f8konomiske relationer mellem Kina og USA fortsat er meget omfattende og derfor stadig bidrager til freden.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Kina og betydningen af den kommercielle fred<\/strong><br>Som beskrevet ovenfor kan \u00f8konomisk udveksling fungere som en vigtig fredsskabende mekanisme mellem stater. Ved at etablere og opretholde \u00f8konomiske relationer mellem Vesten og Kina \u00f8ges omkostningerne ved at starte v\u00e6bnede konflikter markant. Dette er s\u00e6rligt vigtigt ift. Kina, da der ikke eksisterer mange andre mekanismer, som p\u00e5 samme effektive vis kan forhindre udbruddet af krig med landet. Her t\u00e6nker jeg prim\u00e6rt p\u00e5 frav\u00e6ret af en effektiv og inklusiv sikkerhedsarkitektur i Stillehavsregionen, i stil med de institutioner, v\u00e5benkontrolaftaler og tillidsskabende samarbejdsinitiativer man udviklede mellem Vesten og Sovjetunionen mod slutningen af Den Kolde Krig.<\/p>\n\n\n\n<p>Den h\u00f8je grad af \u00f8konomisk integration mellem Vesten og Kina antages at have v\u00e6ret et vigtigt bidrag til sikre en fredelig sameksistens hidtil p\u00e5 trods af f.eks. USA\u2019s politik overfor Taiwan. Uden de \u00f8konomiske relationer mellem Kina og USA ville sandsynligheden for udbruddet af krig i Taiwan v\u00e6re betydeligt h\u00f8jere. Den \u00f8konomiske gensidige afh\u00e6ngighed mellem USA og Kina fungerer som en slags &#8220;fredens f\u00e6lde&#8221;, hvor begge parter har en interesse i at opretholde stabilitet og undg\u00e5 v\u00e6bnet konflikt. De \u00f8konomiske relationer fungerer fortsat som en st\u00f8dpude, der kan v\u00e6re med til at absorbere chok i form af politiske kriser mellem landene. Det er denne sikkerhedsline, som USA (og i nogen grad EU) i kraft af politikken om (delvis) afkobling s\u00e5 sm\u00e5t er ved at sk\u00e6re over. \u00d8nsker man at reducere sandsynligheden for udbruddet af krig med Kina, er der gode argumenter for at forts\u00e6tte den \u00f8konomiske udveksling med landet i videst muligt omfang.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Policy-anbefalinger<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p><strong>Vestens politik overfor Kina<\/strong><br>Der er legitime bekymringer og udfordringer forbundet med at opretholde en intensiv \u00f8konomisk forbindelse til Kina. Sp\u00f8rgsm\u00e5l om ejerskab af kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed, anvendelse af kritiske teknologier og muligheden for industrispionage er alle reelle bekymringer, der kr\u00e6ver strategisk opm\u00e6rksomhed og dertil passende handlinger. Betydningen af autonomien p\u00e5 disse strategiske n\u00f8gleomr\u00e5der b\u00f8r ikke pr. automatik antages at g\u00e6lde p\u00e5 alle andre omr\u00e5der. Dette skal i stedet n\u00f8je overvejes fra sag til sag. I forbindelse med dr\u00f8ftelsen af Kina-problematikker b\u00f8r Vesten, for at fastholde de kommercielle relationer, v\u00e6re varsom med at sikkerhedsligg\u00f8re politiske omr\u00e5der ved instinktivt at udr\u00e5be dem til at v\u00e6re samfundskritiske. I stedet b\u00f8r man s\u00e5 vidt muligt fors\u00f8ge at afsikkerhedsligg\u00f8re de kommercielle relationer med Kina. Definitionen af, hvad der opfattes som samfundskritiske omr\u00e5der, forventes at blive formativt for relationen til Kina i den kommende \u00e5rr\u00e6kke, og det er derfor afg\u00f8rende at have afvejet de forskellige hensyn inden politikken fastl\u00e6gges.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 den ene side afh\u00e6nger Vestens sikkerhed af muligheden for gensidig gavnlig udveksling og sameksistens med Kina, idet dette bidrager til freden (og v\u00e6ksten). P\u00e5 den anden side er vores sikkerhed ogs\u00e5 knyttet til vores evne til fx at holde p\u00e5 stats- og industrihemmeligheder, v\u00e6re i kontrol med teknologier og kontinuerligt tilvejebringe forsyningssikkerhed til befolkningerne p\u00e5 samfundskritiske omr\u00e5der. Derfor m\u00e5 der ikke opbygges for stor afh\u00e6ngighed af eksterne partnere. Vestlige beslutningstagere, herunder s\u00e6rligt i USA, ser i tiden ud til at prioritere hensynet til at beskytte sig mod Kina ved at afkoble os fra dem h\u00f8jere end hensynet til den sikkerhed, som opst\u00e5r i kraft af den fortsatte \u00f8konomiske kobling. Vesten og s\u00e6rligt USA b\u00f8r derfor (gen)overveje, om man har fundet den rigtige balance, og om man er p\u00e5 en \u00f8nskv\u00e6rdig kurs mht. de kommercielle relationer til Kina.<\/p>\n\n\n\n<p>En pragmatisk geopolitisk position ift Kina kunne v\u00e6re at udvise varsomhed med at sanktionere staten for dets interne anliggender (s\u00e5som overgreb mod egne befolkningsgrupper i fx Hong Kong eller Xinjiang). Sanktioner kunne forbeholdes beskyttelsen af egne samfund og infrastrukturer, hvor det sk\u00f8nnes n\u00f8dvendigt. En s\u00e5dan politik ville for eksempel have betydet, at Gr\u00e6kenland og Tyskland ikke skulle have givet tilladelse til at investere i kritiske infrastruktur s\u00e5som havneanl\u00e6g i Piraeus (i 2018) eller Hamborg (i 2023), men at Kina fortsat i videst muligt omfang skulle gives mulighed for at investere i ikke-kritisk infrastruktur i vestlige lande.<\/p>\n\n\n\n<p>En fuldst\u00e6ndig eller omfattende \u00f8konomisk afkobling af Vesten fra Kina m\u00e5 forventes at \u00f8ge den internationale ustabilitet i un\u00f8dig grad. Samtidigt er et niveau de-risking n\u00f8dvendigt for at sikre strategisk autonomi og iagttage sikkerhedshensyn. Et bud p\u00e5 en balanceret tilgang kunne derfor v\u00e6re at sikre produktionskapacitetsopbygning og lagre p\u00e5 n\u00f8gleomr\u00e5der (fx medicinaludstyr) samt s\u00f8ge diversificering og redundans i forsyningsk\u00e6derne (indg\u00e5else af kontrakter med mere en \u00e9n leverand\u00f8r og tilvejebringelse af muligheden for opskalering af leverancerne under disse kontrakter). Derved vil afh\u00e6ngigheden af Kina kunne reduceres uden at forbindelserne p\u00e5 de givne omr\u00e5der n\u00f8dvendigvis brydes.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>EU\u2019s position i handelskrigen<\/strong><br>I kraft af den stormagtsrivalisering, der i den kommende \u00e5rr\u00e6kke kan forventes at intensiveres mellem Kina og USA, har EU en vigtig rolle i at p\u00e5virke USA til at udvise m\u00e5deholdenhed, men ogs\u00e5 en opgave ift. at disciplinere Kina\u2019s \u00f8konomiske praksis. Ift. &nbsp;p\u00e5virkning af USA&#8217;s handelspolitik overfor Kina kunne EU forf\u00f8lge dette m\u00e5l ved kun selektivt og velbegrundet at indf\u00f8re sanktioner mod Kina uden blindt at f\u00f8lge amerikanske politik eller opfordringer. S\u00e6rligt generelle tariffer p\u00e5 ikke strategiske r\u00e5varer (i mods\u00e6tning til sanktioner p\u00e5 mere selektive og samfundskritiske omr\u00e5der) b\u00f8r som udgangspunkt modarbejdes af EU. Samtidigt b\u00f8r man understrege viljen til at forts\u00e6tte og udbygge relevante kommercielle relationer p\u00e5 ikke-strategiske omr\u00e5der. Ved at signalere tydeligt, at man ikke \u00f8nsker en \u00f8konomisk afkobling, men blot vil beskytte udvalgte strategiske omr\u00e5der, vil man bidrage til at undg\u00e5 en nedadg\u00e5ende sanktionsspiral og dermed underst\u00f8tte den internationale sikkerhed. Lavpraktisk kunne det betyde, at Kina ikke skal gives markedsadgang til at levere 5G-netv\u00e6rk i EU-lande, idet det medf\u00f8rer risiko for spionage og muligheden for at s\u00e6tte IT-infrastrukturen ud af drift f.eks. i forbindelse med udbruddet af politiske kriser. Omvendt vil brug af eksportkontrol ift. strategiske r\u00e5stoffer i mange tilf\u00e6lde ramme EU \u00f8konomisk h\u00e5rdere end Kina, idet man ikke er selvforsynende med sj\u00e6ldne jordarter og en r\u00e6kke andre strategiske ressourcer. Det viser, at man udover at reducere sandsynligheden for krig ogs\u00e5 vil kunne underst\u00f8tte forsyningssikkerheden ved at fastholde de kommercielle relationer til Kina. Med disse perspektiver in mente, kan EU med fordel benytte sin indflydelse hos USA til at fors\u00f8ge at fremme en pragmatisk tilgang til de \u00f8konomiske relationer med Kina.<\/p>\n\n\n\n<p>EU\u2019s fokus p\u00e5 at fors\u00f8ge at fastholde hovedbestanddelene af det internationale kommercielle system, herunder g\u00e6ldende forsyningsk\u00e6der, kan dog med fordel suppleres med et fokus p\u00e5 at f\u00e5 Kina til at spille efter den internationale handelslovgivning. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt tildeling af lige markedsadgang til vestlige firmaer og ift. at overholde intellektuelle ejendomsrettigheder. P\u00e5 dette omr\u00e5de kan USA og EU med fordel fors\u00f8ge at g\u00f8re f\u00e6lles front for at f\u00e5 Kina til at \u00e6ndre praksis.<\/p>\n\n\n\n<p>I det omfang USA benytter sig af sekund\u00e6re sanktioner overfor lande, der forts\u00e6tter handlen med Kina p\u00e5 omr\u00e5der, der er sanktioneret af USA, vil det v\u00e6re en udfordring for EU at forts\u00e6tte det \u00f8konomiske samkvem med Kina. Erfaringerne fra Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), ogs\u00e5 kendt som atomaftalen med Iran, som Donald Trump unilateralt opsagde i 2018, viser dette med stor tydelighed. P\u00e5 trods af at EU fors\u00f8gte at fastholde aftalen, viste det sig, at de europ\u00e6iske firmaer droppede deres engagementer i Iran af frygt for sekund\u00e6re sanktioner. EU-landene b\u00f8r derfor allerede nu i f\u00e6llesskab fors\u00f8ge at udarbejde en strategi til brug for h\u00e5ndtering af de kommercielle relationer med Kina i det n\u00e6ste \u00e5rti herunder forholdsregler mod eventuelle sekund\u00e6re sanktioner.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Alternativer til sanktioner<\/strong><br>I flere tilf\u00e6lde er det helt afg\u00f8rende for den nationale sikkerhed at sikre selvforsyning og kontrol over teknologier med videre. Den bedste langsigtede vej til at sikre sig mod kinesisk dominans p\u00e5 fx tech-omr\u00e5det er ikke sanktioner overfor f.eks. salg af mikrochips og tilsvarende handlinger. Det er derimod udviklingen af en konkurrencedygtig industri p\u00e5 s\u00e5danne omr\u00e5der, der bedst vil sikre, at Vesten i fremtiden vil kunne matche de kinesiske kapabiliteter. Overordnet set b\u00f8r Vesten som en langsigtet strategi derfor fokusere det meste af sin opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at \u00f8ge sin produktivitet fremfor at s\u00e6tte sin lid til sanktioner.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Dette er det f\u00f8rste indl\u00e6g i en serie om skabelsen af betingelserne for global fred, hvor jeg vil tage udgangspunkt i forholdet mellem Kina og [&#8230;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[16,9,14,13,15,17],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82"}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=82"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":91,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions\/91"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=82"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=82"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=82"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}