{"id":70,"date":"2021-08-30T21:07:34","date_gmt":"2021-08-30T21:07:34","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/?p=70"},"modified":"2021-08-31T08:25:33","modified_gmt":"2021-08-31T08:25:33","slug":"en-pragmatisk-europaeisk-sikkerhedsarkitektur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/2021\/08\/30\/en-pragmatisk-europaeisk-sikkerhedsarkitektur\/","title":{"rendered":"En pragmatisk europ\u00e6isk sikkerhedsarkitektur"},"content":{"rendered":"\n

Selvom de geopolitiske sp\u00e6ndinger mellem Rusland og NATO er p\u00e5 et h\u00f8jdepunkt siden afslutningen af den kolde krig, er der mulighed for at skabe en ny og mere inklusiv sikkerhedsarkitektur, der kan medf\u00f8re afsp\u00e6nding. Vejen hertil kunne g\u00e5 over dr\u00f8ftelser i OSCE om en neutralitetstraktat vedr. Ukraine og Georgien garanteret af Rusland og NATO.<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den politiske relation mellem Vesten og Rusland har n\u00e5et et lavpunkt pga. diverse geopolitiske sp\u00e6ndinger. De stammer bl.a. fra NATO\u2019s udvidelser og Ruslands handlinger overfor Georgien og Ukraine samt det deraf afledte nedbrud i den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur. Rummet til at redefinere relationen synes meget begr\u00e6nset. I lyset af de historiske omst\u00e6ndigheder unders\u00f8ger jeg i denne tekst, hvilket mulighedsrum der er for at gent\u00e6nke den europ\u00e6iske sikkerhedsstruktur, s\u00e5 den fordrer afsp\u00e6nding og stabilitet uden at kompromittere nationale interesser.
NATO kan ikke acceptere den russiske destabiliseringspolitik overfor mindre stater i Europa uden alliancetilh\u00f8rsforhold. Alliancen har stillet Georgien og Ukraine et medlemskab i udsigt, men har ikke effektueret det. Den russiske politik overfor de to stater har betydet, at deres udsigt til et NATO-medlemskab er blevet forringet stik imod NATO\u2019s erkl\u00e6rende intention. NATO-landenes t\u00f8ven mht. tildeling af medlemskab og den interne debat i alliancen illustrerer at dette l\u00f8fte er tomt. P\u00e5 baggrund af udvidelsespolitikkens selvmodsigende karakter kunne man i NATO overveje, om indg\u00e5elsen af en neutralitetstraktat vedr. disse stater kunne v\u00e6re i overensstemmelse med alliancens interesser. I den forbindelse tager jeg udgangspunkt i den eksisterende debat vedr. den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur og adapterer nogle af de forslag vedr. en neutralitetstraktat som Michael O\u2019Hanlon frems\u00e6tter i sit paper “Beyond NATO: A New Security Architecture for Eastern Europe\u201d.<\/p>\n\n\n\n

NATO-Rusland relationen 1987 – 2008
<\/strong>I slutningen af 1980\u2019erne og starten af 1990\u2019erne \u00e6ndrede relationen mellem Rusland og Vesten sig radikalt i retning af st\u00f8rre samarbejde, gennemsigtighed og tillid. Det banede vejen for en r\u00e6kke aftaler og samarbejder om europ\u00e6isk sikkerhed, som havde v\u00e6ret ut\u00e6nkelige under den kolde krig. USA og Rusland (NATO og Warszawapagten) indgik bl.a. en r\u00e6kke v\u00e5benkontrolaftaler. Det gjaldt b\u00e5de Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty (INF) fra 1987 og Treaty on Conventional Armed Forces in Europe\u00a0(CFE) fra 1990. Vesten opfattede i slutningen af 1980\u2019erne Rusland som en eksistentiel trussel, men det \u00e6ndrede sig i starten af 2000\u2019erne, hvor Rusland blev beskrevet som en strategisk partner i NATO\u2019s strategiske koncept. Samtidigt styrede Kreml fra 1990\u2019erne Rusland mod integration i internationale institutioner som WTO og OSCE samt deltagelse i NATO\u2019s Partnership for Peace-program (PfP). Rusland og NATO underskrev i 1997 deres Founding Act, som f\u00f8rte til oprettelse af NATO-Russia Permanent Joint Council (senere NATO-Russia Counsil). Dette r\u00e5d havde til form\u00e5l at dr\u00f8fte europ\u00e6iske sikkerhedsanliggender og iv\u00e6rks\u00e6tte praktisk samarbejde. Denne styrkelse af sikkerhedsarkitekturen resulterede i den mest lavsp\u00e6ndte periode i nyere europ\u00e6isk historie, hvilket over \u00e5rene gav anledning til st\u00f8rre gensidig gennemsigtighed og tillid samt st\u00f8rre politisk, \u00f8konomisk og milit\u00e6rt samarbejde mellem NATO og Rusland. P\u00e5 trods af spirende uoverensstemmelser mellem parterne, bl.a. i forbindelse med borgerkrigen i ex-Jugoslavien (NATO\u2019s bombning af Serbien) og Ruslands opsigelse af CFE-traktaten i 2007 og frem for alt NATO\u2019s l\u00f8bende udvidelser (i 1999 og 2004), lykkedes det i store tr\u00e6k at videref\u00f8re en samarbejdende relation op til omkring 2008.<\/p>\n\n\n\n

Russisk udspil til<\/strong> sikkerhedstraktat<\/strong>
I juni 2008 kom den russiske pr\u00e6sident Dimitry Medvedev med sit udspil til en ny europ\u00e6isk sikkerhedsarkitektur. Medvedevs forslag vedr\u00f8rte indg\u00e5elsen af en sikkerhedstraktat mellem alle lande i Europa og Nordamerika, som skulle lede til dannelsen af en ny sikkerhedsinstitution der overordnes alle eksisterende organisationer. Dette forum skulle g\u00f8re det muligt for alle parterne at indg\u00e5 i europ\u00e6iske sikkerhedsdr\u00f8ftelser p\u00e5 lige fod. M\u00e5ls\u00e6tningen for traktaten var at fris\u00e6tte deltagerne fra eksisterende paradigmer og forpligtigelser i deres respektive forsvarsblokke samt skabe en mere inklusiv sikkerhedsorden ud fra principperne om lige og udelelig sikkerhed. I udspillet til traktaten forbydes unilateral anvendelse af milit\u00e6r magt, og underskriverne forpligtiger sig til at komme hinanden til unds\u00e6tning i tilf\u00e6lde af aggression fra et medlem eller ikke-medlem af traktaten. Det russiske forslag gik endda s\u00e5 vidt, at underskriverne af denne traktat juridisk skulle forpligtige sig til ikke at iv\u00e6rks\u00e6tte sikkerhedsinitiativer i andre regi s\u00e5som NATO eller Collective Security Treaty Organization (CSTO). Implementeringen af denne traktat ville i praksis have betydet, at alle parter til aftalen ville f\u00e5 indflydelse og s\u00e5gar vetoret over modparternes styrkeopstilling og deployering af milit\u00e6rt udstyr mv.<\/p>\n\n\n\n

Udspillet kunne opfattes som en udtryk for en stor russisk utilfredshed med den givne amerikansk dominerede sikkerhedsorden i Europa, hvor NATO spiller en central rolle ift. planl\u00e6gning og organiseringen af sikkerheden. Udspillet afspejlede den russiske opfattelse af NATO som et anakronistisk levn fra den kolde krig, som p\u00e5 trods af alliancens forsikringer om det modsatte opfattes som at v\u00e6re vendt mod Rusland.<\/p>\n\n\n\n

I Europa og Nordamerika blev Medvedevs forslag opfattet som uklart og inkonsistent. Det g\u00e6lder b\u00e5de ift. arbejdsdelingen mellem det sikkerhedspolitiske forum, som traktaten ville tilvejebringe og de eksisterende sikkerhedsinstitutioner i Europa. For observat\u00f8rer i Vesten viste udspillet, at Rusland, udover at v\u00e6re utilfreds med den g\u00e6ldende orden, kun havde f\u00e5 konstruktive eller realistisk forslag til en ny sikkerhedsarkitektur. Det russiske forslag blev endvidere afvist med henvisning til at traktaten skulle overordnes andre sikkerhedsinstitutioner s\u00e5som NATO. Modsat Mevedev s\u00e5 NATO-landene i store tr\u00e6k den nuv\u00e6rende sikkerhedsarkitektur som gunstig og balanceret.
Det er denne grundl\u00e6ggende uoverensstemmelse i synet p\u00e5 kvaliteten af den g\u00e6ldende sikkerhedsarkitektur, som har v\u00e6ret med til at definere kvaliteten af dialogen mellem parterne i \u00e5rene op til og efter 2008, og som fortsat h\u00e6mmer mulighederne for at skabe afsp\u00e6nding. Den manglende vestlige lydh\u00f8rhed overfor det russiske syn p\u00e5 sikkerhedsarkitekturen har v\u00e6ret medvirkende til at forme den nuv\u00e6rende russiske politik. Vladimir Putin har siden sin geninds\u00e6ttelse som pr\u00e6sident i 2012 arbejdet for dannelsen af en Eurarsisk Union og styrkelse af CSTO, der kan siges at st\u00e5 i mods\u00e6tning til Medveds forslag ved at understrege bloktankegangen og den delte sikkerhed i Europa.<\/p>\n\n\n\n

NATO-Rusland relationen efter 2008<\/strong>
I august 2008 invaderede Rusland Georgien og besatte provinserne Sydossetien og Abkhasien. Det satte en stopper for dr\u00f8ftelserne vedr. Medvedevs forslag til en ny sikkerhedsarkitektur. I 2014 blev der endegyldigt sat punktum for de konstruktive relationer mellem Rusland og NATO, som f\u00f8lge af den russiske annektering af Krim og igangs\u00e6ttelse af en stedfortr\u00e6derkrig i det \u00f8stlige Ukraine. Det ledte til en suspendering af samarbejdet i NATO-Russia Council (med undtagelse af enkelte konsultative kanaler), resulterede i et nedbrud i den gensidige tillid og den etablerede sikkerhedsarkitektur i Europa led et alvorligt kn\u00e6k. Relationen kan i dag karakteriseres ved gensidig mistillid og nedbrud i forskellige former for udvekslinger, og antipatien mellem parterne bringer p\u00e5 nogle omr\u00e5der mindelser om den kolde krig. Denne udvikling har \u00f8get trusselsniveauet i Europa.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende gennemg\u00e5s nogle af de mulige tiltag, som ville kunne v\u00e6re med til at skabe betingelserne for varig fred og lavsp\u00e6nding i Europa.<\/p>\n\n\n\n

Forslag til en sikkerhedsarkitektur
<\/strong>Det vil ikke v\u00e6re muligt for NATO at im\u00f8dekomme Medvedevs \u00f8nske om at underordne NATO nye sikkerhedsorganisationer, da noget s\u00e5dant ville v\u00e6re ensidig indr\u00f8mmelse overfor Rusland i modstrid med NATO-landenes interesser. NATO har dog mulighed for at styrke dr\u00f8ftelserne vedr. europ\u00e6isk sikkerhed i regi eksisterende sikkerhedsfora som OSCE (mere om det nedenfor) og herigennem videreudvikle forestillingerne om en europ\u00e6isk sikkerhedstraktat. Her kunne man sammen med Rusland udforske perspektiverne i en mere eller mindre omfattende institutionel omorganisering af europ\u00e6isk sikkerhed herunder muligheden for en ny rammes\u00e6tning af NATO\u2019s fremtidige udvidelser og Ruslands adf\u00e6rd overfor mindre stater uden alliancetilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n\n\n\n

Hvis NATO \u00f8nsker at afs\u00f8ge muligheden for at skabe en inklusiv sikkerhedsstruktur i Europa, kunne man adressere det gennem en gent\u00e6nkning af h\u00e5ndteringen af de stater, som endnu ikke er medlemmer af forsvars- og sikkerhedssamarbejder. Det kunne tage form af en sikkerhedstraktat, hvor b\u00e5de Rusland og NATO anerkender og behandler de Ukraine og Georgien (og muligvis andre) som permanent neutrale og afskriver deres mulighed for at blive medlemmer af internationale forsvars- og sikkerhedssamarbejder. Det betyder, at NATO ville skulle udelukke muligheden for ukrainsk og georgisk medlemskab af alliancen. Rusland skulle omvendt v\u00e6re villig til at stoppe de frosne konflikter i Luhansk, Donetsk, Abkhasien og Sydossetien og tilbagedrage hele (eller dele) af de besatte omr\u00e5der. Samtidigt ville Rusland skulle garantere de neutrale staters ret til \u00f8konomisk og politisk selvbestemmelse ift. valg af samarbejds- og aftalepartnere. Aftalen ville betyde at de russiske styrker i de n\u00e6vnte omr\u00e5der skulle tilbagetr\u00e6kkes, og at der i tilf\u00e6lde af intern konflikt i disse stater kun ville kunne udstationeres FN-styrker. Helt centralt ville parterne til traktaten forpligtige sig til at respektere de neutrale staters territoriale integritet samt mulighed for frit at indg\u00e5 ikke-sikkerhedsrelaterede politiske aftaler uden sanktioner (fx med EU). S\u00e5 l\u00e6nge parterne overholder betingelserne i traktaten vil de v\u00e6re juridisk forpligtiget herp\u00e5, men hvis det ikke er tilf\u00e6ldet, vil den hidtidige politik kunne videref\u00f8res. Bidraget til sikkerhedsarkitekturen skal indt\u00e6nkes i den eksisterende sikkerhedspolitiske ramme. Det betyder at NATO, CSTO, EU m.fl. som institutioner skal forts\u00e6tte deres arbejde som hidtil og ikke underordnes en ny europ\u00e6isk sikkerhedsinstitution.<\/p>\n\n\n\n

Givet den rigtige rammes\u00e6tning og indhold i en s\u00e5dan neutralitetstraktat er det ikke ut\u00e6nkeligt, at Rusland ville kunne v\u00e6re interesseret i en aftale vedr. garanteret neutralitet for udvalgte randstater i Europa, hvor Kreml ogs\u00e5 selv vil v\u00e6re villig til at give politiske indr\u00f8mmelser, der kunne lede til afsp\u00e6nding.<\/p>\n\n\n\n

Facilitering af en ny sikkerhedsarkitektur<\/strong>
En sikkerhedsarkitektur for de neutrale stater i Europa kunne i till\u00e6g til Ukraine og Georgien ogs\u00e5 inkludere Moldova og muligvis Serbien (afh\u00e6ngigt af de russiske perspektiver). Mht. til Sverige og Finland vil det for NATO v\u00e6re en politisk umulighed at inkludere dem i en aftale vedr. garanteret neutralitet og dermed afsk\u00e6re dem fra et fremtidigt NATO-medlemskab. Begge stater ses som en del af Vesten, og viljen til at p\u00e5tage sig forsvaret for deres territorium m\u00e5 blandt alliancens medlemmer forventes at v\u00e6re h\u00f8jere, end det er tilf\u00e6ldet for Ukraine og Georgien. M\u00e5tte disse lande \u00f8nske at blive medlemmer, ville de hurtigt kunne optages, og man ville derved kunne undg\u00e5 en lang, smertefuld og udsigtsl\u00f8s transitionsperiode. For nuv\u00e6rende forf\u00f8lger begge disse stater dog selv officielt en neutralitetskurs, hvilket i mindre grad g\u00f8r dem til geopolitiske stridspunkter. Samtidig accepterer Rusland i h\u00f8jere grad, at disse stater h\u00f8rer til i en vestlig indflydelsessf\u00e6re, hvilket yderligere taler for, at de kan ekskluderes fra neutralitetstraktaten. Ift. Armenien og Aserbajdsjan ville Rusland formentlig ikke v\u00e6re interesseret i underskrive en traktat, som kan l\u00e6gge b\u00e5nd p\u00e5 landets politiske handlefrihed ift. disse stater og begr\u00e6nse indflydelsen p\u00e5 dem. Hverken Armenien eller Aserbajdsjan ville efter alt at d\u00f8mme \u00f8nske at indg\u00e5 i en europ\u00e6isk neutralitetspagt pga. af deres lange historiske konflikt, som vanskeligg\u00f8r en indg\u00e5else af aftaler mellem dem.<\/p>\n\n\n\n

Selve dr\u00f8ftelserne af en neutralitetstraktat kunne forg\u00e5 i regi af Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE). OSCE har i denne sammenh\u00e6ng den store fordel, at alle deltagerne i europ\u00e6isk sikkerhed er medlemmer af organisationen. OSCE spillede i 1990\u2019erne en betydningsfuld rolle i organiseringen og forhandlingen af europ\u00e6isk sikkerhed. Med dette udgangspunkt ville organisationen v\u00e6re s\u00e6rdeles velegnet til at facilitere de sikkerhedspolitiske dr\u00f8ftelser vedr. en sikkerhedsarkitektur. Hvis NATO-landene tog initiativ til s\u00e5danne dr\u00f8ftelser i regi af OSCE, ville det vise Vestens vilje til at styrke multilaterale sikkerhedsfora og dermed ogs\u00e5 det inklusive sikkerhedsparadigme i tr\u00e5d med \u00f8nskerne fremf\u00f8rt i Medvedevs udspil til en sikkerhedstraktat. Vladimir Putins politik siden 2012 indikerer, at den russiske position og \u00f8nsker til sikkerhedsarkitekturen i dag ikke er de samme som i 2008. Ikke desto mindre er det fortsat uklart, hvad de positivt formulerede russiske \u00f8nsker til sikkerhedsarkitekturen er, og det skulle s\u00e5danne dr\u00f8ftelser i OSCE-regi medvirke til at afklare.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdet i NATO-Russia Counsil (NRC) blev suspenderet i 2014 for at sende et signal fra Vesten til Rusland om at landets adf\u00e6rd i Ukraine blev opfattet som uacceptabel. Vestlige beslutningstagere kunne dog overveje, hvorvidt denne udelukkelse har tjent et selvst\u00e6ndigt form\u00e5l, som ikke kunne opn\u00e5s med andre midler s\u00e5som de indf\u00f8rte sanktioner overfor Rusland. I det omfang der i NATO er mod p\u00e5 at g\u00f8re politiske tiln\u00e6rmelser overfor Rusland, for at \u00e5bne op for dr\u00f8ftelser af den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur, kunne en reaktivering af dr\u00f8ftelserne NRC og af det praktiske milit\u00e6re samarbejde med Rusland v\u00e6re et konstruktivt supplerende bidrag.
Vejen mod en mere inklusiv sikkerhedsarkitektur kunne ogs\u00e5 g\u00e5 gennem etablering af st\u00f8rre institutionel transparens og samarbejde (fx ift. narkotikabek\u00e6mpelse) mellem NATO og CSTO. Det kunne i f\u00f8rste omgang ske gennem tildeling af observat\u00f8rstatus til modparten i udvalgte fora og arbejdsgrupper i de to alliancer. En foruds\u00e6tning herfor ville dog v\u00e6re, at NATO officielt anerkender CSTO, noget som NATO har afvist med henvisning til, at man ikke samarbejder med organisationer, men kun med enkelte stater. Det prim\u00e6re form\u00e5l i denne forbindelse ville v\u00e6re at afs\u00f8ge mulighederne for praktisk sikkerhedspolitisk samarbejde, som kunne skabe tillid mellem parterne og synligg\u00f8re den gensidige afh\u00e6ngighed som er udgangspunktet for effektiv varetagelse af europ\u00e6isk sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

Selvmodsigelsen i NATO\u2019s udvidelsespolitik<\/strong>
NATO\u2019s udvidelse har siden 1990\u2019erne v\u00e6ret et afg\u00f8rende stridspunkt i relationen mellem Rusland og NATO, som l\u00f8bende har v\u00e6ret med til at forv\u00e6rre relationen mellem parterne. NATO\u2019s medlemslande har p\u00e5 deres side argumenteret for alle staters ret til sikkerhedspolitisk selvbestemmelse. I 1990\u2019erne var der endvidere i NATO-kredse en udbredt holdning om, at alliancen skulle fors\u00f8ge at indkassere de sikkerhedspolitiske gevinster ved Sovjetunionens sammenbrud ved at udvide alliancen med flere af de forhenv\u00e6rende Warszawapagt-medlemmer. Derfor blev NATO l\u00f8bende fra 1999 og frem til i dag udvidet 5 gange, og netop udvidelserne af alliancen i det postsovjetiske rum kom mere og mere til at syne som dens eksistensberettigelse. I russisk optik var NATO\u2019s udvidelser medvirkende til at marginalisere og true landet.<\/p>\n\n\n\n

Selvom det af mange i Vesten opfattes som en stor succes, at det er lykkedes at integrere lande som Polen, Estland, Letland og Litauen i NATO, har denne politik samtidigt v\u00e6ret med til at nedbryde det gunstige politiske klima med stigende politisk og \u00f8konomisk samarbejde, som materialiserede sig i 1990\u2019erne. Selvom udvidelserne af NATO som politisk projekt var succesfuldt indtil 2008, har det i tiden herefter v\u00e6ret et sikkerhedspolitisk problem for ans\u00f8gerlande som Ukraine og Georgien og ledt til et opbrud i den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur. Alliancens forsikringer om fremtidigt medlemskab til Georgien og Ukraine kombineret med en t\u00f8vende adf\u00e6rd ift. iv\u00e6rks\u00e6ttelse af denne ambition gav Rusland incitament og tid til at forf\u00f8lge sin destabiliseringspolitik overfor begge stater. Det har \u00f8get sandsynligheden for fremtidige konflikter. Konsekvensen af NATO\u2019s inkonsistente tilgang til Ukraine og Georgiens medlemskab har v\u00e6ret, at begge stater er blevet destabiliseret politisk og \u00f8konomisk, hvilket har reduceret muligheden for at de p\u00e5 sigt bliver medlemmer af alliancen og undergravet mulighederne for at skabe\/udbygge en sikkerhedsarkitektur. I NATO b\u00f8r man derfor overveje, i hvilken grad den nuv\u00e6rende politik overfor Ukraine og Georgien er i overensstemmelse med alliancens interesser uanset om udvidelse af alliancen eller en ny sikkerhedsarkitektur ses som det vigtigste endem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Pragmatisk udvidelsespolitik<\/strong>
Givet NATO-landenes begr\u00e6nsede vilje til at optage (endsige forsvare) netop Ukraine og Georgien ville det muligvis stille disse stater bedre at positionere sig som neutrale, for ikke at give anledning til geopolitisk rivalisering samt proxy- og asymmetrisk krigsf\u00f8relse p\u00e5 deres territorium. I en ideel verden ville s\u00e5danne forhandlinger kunne give begge stater mulighed for politiske og \u00f8konomisk samarbejde med b\u00e5de Vesten og Rusland, idet Kreml ville forpligtige sig til at respektere deres suver\u00e6nitet.
For at f\u00f8re en politik som fremmer NATO\u2019s interesser, b\u00f8r landene i alliancen g\u00f8re sig klart, hvilke stater man oprigtigt \u00f8nsker (p\u00e5 sigt) at indlemme i alliancen. Det ville give de kandidater, som hidtil har haft et ubegrundet h\u00e5b en mere realistisk tilgang til de geopolitiske kendsgerninger og skabe en h\u00f8jere grad af politisk stabilitet. Alt sammen under foruds\u00e6tning af en underskrivelse og overholdelse af betingelserne i neutralitetstraktaten.<\/p>\n\n\n\n

I NATO ville en neutralitetsgaranti ift. eksempelvis Georgien eller Ukraine blandt mange kunne blive opfattet som et kn\u00e6fald for de russiske kampagner mod alliancens medlemskandidater, og ville formentlig m\u00f8de stor modstand. Det skyldes ogs\u00e5 at en opgivelse af parolen om enhver nations ret til selvbestemmelse og tilbagetr\u00e6kning af l\u00f8ftet om medlemskab til Georgien og Ukraine ville have store negative implikationerne for alliancens selvforst\u00e5else.
Det skal dog understreges, at der i denne skitse til ny arkitektur ikke er tale om endsige indr\u00f8mmelser, men derimod om gensidige im\u00f8dekommelser. S\u00e5ledes ville en neutralitetsgaranti vedr. de n\u00e6vnte stater samtidig v\u00e6re en anledning til at bringe de nuv\u00e6rende konflikter i fx Luhansk og Donetsk til oph\u00f8r og dermed stabilisere Ukraine. Man kunne ligeledes stille en tilbagef\u00f8rsel af Georgisk kontrol over hele eller dele af Abkhasien og Sydossetien som betingelse for underskrivelsen af neutralitetstraktaten, selvom noget s\u00e5dant vil v\u00e6re mindre sandsynligt. Ift. at overdrage Krim til Ukraine vil der n\u00e6ppe v\u00e6re mulighed for en forhandlet l\u00f8sning. Fastholdelsen af sanktionerne mod Rusland for annekteringen af Krim beh\u00f8ver dog ikke at st\u00e5 i vejen for indg\u00e5else af en neutralitetstraktat. Succesfulde forhandlinger p\u00e5 dette omr\u00e5de kunne v\u00e6re med til at forhindre fremtidige konflikter i Europa og muligvis f\u00e5 Rusland til at acceptere pr\u00e6missen om, at EU og Rusland har overlappende interesser, der skal kunne sameksistere i det f\u00e6lles n\u00e6romr\u00e5de. Hvis Rusland ikke overholde sin del af aftalen, har NATO fortsat alle muligheder for at vende tilbage til den hidtidige politiske kurs.<\/p>\n\n\n\n

Afrunding
<\/strong>Skulle beslutningstager i Europa og Nordamerika \u00f8nske at forf\u00f8lge mulighederne for afsp\u00e6nding, ville de kunne tage udgangspunkt i den ovenfor opridsede m\u00e6glingsskitse. Det er muligt, at vejen til indg\u00e5else af en s\u00e5dan traktat g\u00e5r over mange mindre tillidsskabende initiativer, som p\u00e5 sigt vil kunne bane vejen for mere ambiti\u00f8se sikkerhedsinitiativer. For at finde f\u00e6lles fodslag vil parterne formentligt f\u00f8rst skulle n\u00e6rme sig hinanden gennem konkrete samarbejder i alle parters interesse. Det kunne fx v\u00e6re ift. bek\u00e6mpelse af gr\u00e6nseoverskridende kriminalitet, pirateri eller terrorisme samt h\u00e5ndtering af fejlede stater i Europas n\u00e6romr\u00e5de. S\u00e5danne og tilsvarende initiativer kunne v\u00e6re med til \u00e5bne op for dialog og dr\u00f8ftelse af europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur, men det kr\u00e6ver et brud med den nuv\u00e6rende politiske inerti mellem parterne.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selvom de geopolitiske sp\u00e6ndinger mellem Rusland og NATO er p\u00e5 et h\u00f8jdepunkt siden afslutningen af den kolde krig, er der mulighed for at skabe en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[3,6,12,4,11],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70"}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=70"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":80,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/70\/revisions\/80"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=70"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=70"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=70"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}