{"id":66,"date":"2021-05-08T09:34:53","date_gmt":"2021-05-08T09:34:53","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/?p=66"},"modified":"2021-05-08T09:35:30","modified_gmt":"2021-05-08T09:35:30","slug":"skal-vi-frygte-en-russisk-kinesisk-alliance","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/2021\/05\/08\/skal-vi-frygte-en-russisk-kinesisk-alliance\/","title":{"rendered":"Skal vi frygte en russisk kinesisk alliance?"},"content":{"rendered":"\n

Kina og Ruslands partnerskab vil forts\u00e6tte med at vokse i omfang og styrke, men kan accelereres og udvides af en forv\u00e6rret relation til Vesten. Selv under s\u00e5danne omst\u00e6ndigheder er en alliance mellem parterne h\u00f8jst usandsynlig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Relationen mellem Kina og Rusland har historisk v\u00e6ret karakteriseret ved konkurrence, gensidig mistillid og \u00e5ben konflikt (med undtagelse af perioden fra 1949 \u2013 1953 under Joseph Stalin og Mao Zedong). Selv da landene delte kommunisme som styreform, var de politiske relationer d\u00e5rligere end i dag, og i 1967 var de s\u00e5gar p\u00e5 randen af en atomkrig. Fra 1996 hvor parterne underskrev deres strategiske partnerskab, men s\u00e6rligt siden 2010\u2019erne, har der imidlertid v\u00e6ret en positiv udvikling i relationen. Flere analytikere har karakteriseret partnerskabet som unaturligt med henvisning til deltagernes forskellige interesser, geopolitiske rivalisering og gensidige mistillid. Med denne argumentation er et partnerskab mellem Kina og Rusland gennem tiden blevet udlagt som en mindre betydende strategisk faktor i international politik. P\u00e5 trods af denne karakteristik har landene l\u00f8bende intensiveret deres samarbejde p\u00e5 det \u00f8konomiske, milit\u00e6re og til dels politiske omr\u00e5de, og de har ogs\u00e5 store planer for fremtiden. Dertil kommer den hjertelige retorik mellem landenes pr\u00e6sidenter, som st\u00e5r i kontrast til opfattelsen af parterne som geopolitiske rivaler. D. 22. oktober 2020 udtalte Vladimir Putin, at han ikke kunne afvise muligheden for dannelsen af en egentlig milit\u00e6r alliance mellem Kina og Rusland. Dette blev dog afvist af det kinesiske forsvarsministerium d. 2. marts 2021, som ved lejligheden understregede b\u00e5de samarbejdets fordele og Kinas autonomi. P\u00e5 denne baggrund er sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan man kan forst\u00e5 det eksisterende partnerskab, og hvad dets udviklingspotentiale er?<\/p>\n\n\n\n

Status for det strategiske partnerskab<\/strong>
I 1996 blev det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina annonceret. Det blev dog f\u00f8rst formaliseret med en samarbejdstraktat i 2001, hvori betingelserne for deres \u00f8konomiske og diplomatiske relationer blev fastlagt. Begge lande har fra starten set et stort potentiale i det milit\u00e6re samarbejde, som tog fart omkring 2003, hvor den f\u00f8rste f\u00e6lles \u00f8velse mellem parterne blev afholdt. Siden da har der n\u00e6sten hvert \u00e5r v\u00e6ret afholdt en s\u00e5dan. \u00d8velserne har i et vist omfang demonstreret landenes interoperabilitet og evne til at h\u00e5ndtere moderne sikkerhedsudfordringer. I 2005 underskrev Kina og Rusland en aftale om energieksport, som udbyggede deres \u00f8konomiske relation substantielt, og samme \u00e5r afsluttede de deres mange\u00e5rige gr\u00e6nsestridigheder. Med Xi Jingpings inds\u00e6ttelse som pr\u00e6sident i 2012 skete der et positivt skifte i retorikken mellem pr\u00e6sidenterne. Allerede i 2013 udtalte han, at de to nationer var i gang med at opbygge et \u201ds\u00e6rligt forhold<\/em>\u201d og i 2020 omtalte han Vladimir Putin som sin \u201dbedste ven<\/em>\u201d.Disse symbolske udvekslinger er ofte blevet geng\u00e6ldt og kan ses som en foruds\u00e6tning for en positiv udvikling i de bilaterale relationer. Det \u00f8konomiske partnerskab accelererede yderligere i 2014, hvor landene indgik en 30-\u00e5rig aftale for 400 milliarder dollars om russiske leverancer af gas. Russiske kommentatorer udlagde dog aftalen som suboptimal for Rusland og beskyldte Kina for at drage fordel af Ruslands \u00f8konomiske krise.
Kina er i dag Ruslands st\u00f8rste samhandelspartner, og Rusland er den st\u00f8rste leverand\u00f8r af olie til Kina. Det \u00f8konomiske udvekslingsforhold best\u00e5r hovedsageligt i russisk eksport af r\u00e5stoffer og kinesisk eksport af forarbejdede varer, hvilket gavner begge parter, men s\u00e6rligt Kina pga. det ulige bytteforhold forarbejdede og uforarbejdede produkter. Omvendt har Rusland f\u00e5 alternativer til det kinesiske marked, hvilket derfor s\u00e6rligt siden 2014 har udgjort en opportun alternativ afs\u00e6tningsmulighed for landets naturressourcer og landbrugsprodukter. Denne \u00f8gede samhandel har ogs\u00e5 medf\u00f8rt et fokus p\u00e5 at anvende landenes egne valutaer i forbindelse med internationale transaktioner for derved sv\u00e6kke dollarens reservestatus. I 2017 underskrev parterne en ikke offentliggjort k\u00f8replan for milit\u00e6rt samarbejde, som l\u00f8b indtil 2020. Analytikere har gisnet om, at der heri fastl\u00e6gges rammer for en relation, der g\u00e5r videre end traditionelt milit\u00e6rt industrielt samarbejde.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdets potentialer og udfordringer<\/strong>
Samarbejdets fremskredne og gavnlige karakter har vist, at Rusland og Kina udg\u00f8r et komplement\u00e6rt partnerskab p\u00e5 flere omr\u00e5der som vil kunne skabe sikkerhed og politiske fordele, men frem for alt udvikling og velstand. Det taler for, at der i den kommende \u00e5rr\u00e6kke vil ske en intensivering af interaktionerne mellem landene uafh\u00e6ngigt af eksterne faktorer. Det underbygges i de strategiske udenrigspolitiske koncepter for begge parter, hvor det fremg\u00e5r, at de \u00f8nsker at udvide samarbejdet p\u00e5 alle eksisterende omr\u00e5der. Der vil dog ogs\u00e5 forsat v\u00e6re faktorer, som modvirker integration.<\/p>\n\n\n\n

Parternes ambitioner om at integrere Kinas Silkevej og den Eurasiske Union kan tjene som en illustration af det \u00f8konomiske samarbejdes transformative potentiale. Hvis dette projekt realiseres, vil det binde Moskva og Beijing meget t\u00e6ttere sammen og \u00f8ge muligheden for samhandel mellem det vestlige Rusland og det \u00f8stlige Kina, hvor landenes vigtigste \u00f8konomiske zoner er placeret. Det kan skabe \u00f8konomiske synergieffekter, st\u00f8rre gensidig afh\u00e6ngighed og interkulturel udveksling. Det \u00f8konomiske samarbejde mellem Kinas Silkevej og den Eurasiske Union vil endvidere kunne \u00f8ge sandsynligheden for, at landene afstemmer deres politik overfor stater i deres overlappende indflydelsessf\u00e6rer ved at formalisere konsultations- og samarbejdsprocedurer, der kan bidrage til skabelsen af f\u00e6lles l\u00f8sninger. Netop Centralasien er et omr\u00e5de, hvorp\u00e5 Rusland n\u00e6rer en stor skepsis overfor Kinas intentioner. P\u00e5 dette omr\u00e5de bliver parternes interaktion (herunder ogs\u00e5 i Shanghai Cooperation Organization) afg\u00f8rende for, hvilken grad af tillid, der kan skabes, og dermed ogs\u00e5 hvilke samarbejdsformer, der bliver mulige.<\/p>\n\n\n\n

Forsvarssamarbejdet har kastet mange h\u00e5ndgribelige resultater af sig i form af russisk v\u00e5bensalg til Kina, f\u00e6lles produktion af v\u00e5bensystemer og opbygning af kompetencer til at foretage f\u00e6lles milit\u00e6re operationer.<\/p>\n\n\n\n

Fortidens forsvarspolitiske succeser har skabt grundlag for yderligere integration mellem parterne. Det er p\u00e5 den baggrund sandsynligt, at landene i de kommende \u00e5r vil intensivere samarbejdet mellem de forsvarsindustrielle komplekser og koordinere indsatser ift. bek\u00e6mpelse af fx terrorisme, gr\u00e6nseoverskridende kriminalitet, katastrofeh\u00e5ndtering etc. Et intensiveret forsvarssamarbejde kunne ogs\u00e5 tage form af \u00f8get teknologideling. Her har den kinesiske industrispionage og omvendt konstruktion af russisk forsvarsmateriel (en praksis hvor materiel skilles ad, for at kunne kopiere produktionsprocessen) dog hidtil v\u00e6ret en hindring for dannelsen af en tillidsfuld relation. Fra et russisk perspektiv har fordelene ved kinesisk indk\u00f8b af russisk materiel dog hidtil opvejet ulemperne.<\/p>\n\n\n\n

Pga. af den sp\u00e6ndte internationale situation er det er sandsynligt, at der vil ske en \u00f8get international politisk koordination mellem Rusland og Kina overfor Vesten. Det kunne fx v\u00e6re ift. sv\u00e6kkelse af vestligt hegemoni, forsvar for egen styreform eller modstand mod vestlige milit\u00e6re operationer. Der ud over \u00f8nsker parterne ogs\u00e5 at samarbejde om at l\u00f8se milj\u00f8-, sundheds- og klimaudfordringer, hvilket illustrerer samarbejdets alsidighed.<\/p>\n\n\n\n

En endnu st\u00f8rre politisk integration vil v\u00e6re vanskeligere, idet begge lande v\u00e6rner om deres suver\u00e6nitet og handlefrihed i international politik. \u00d8nsket om politisk fleksibilitet g\u00e6lder for begge parter, men er s\u00e6rligt relevant for Rusland, som pga. af den kinesiske \u00f8konomis st\u00f8rrelse og v\u00e6kst risikerer at blive den lille part og overafh\u00e6ngig af Kina. I dag er det kun i den milit\u00e6re sf\u00e6re, at Rusland (delvist) kan matche Kinas styrke. At v\u00e6re en partnerskabsm\u00e6ssig sidevogn til Kina ville st\u00e5 i mods\u00e6tning til den russiske selvforst\u00e5else om at v\u00e6re en autonom stormagt og ville g\u00f8re en s\u00e5dan relation uacceptabel fra et nationalt identitetsperspektiv. For Kinas vedkommende er bekymringen for, at Ruslands styreform p\u00e5 sigt vil bev\u00e6ge sig i en vestlig retning ligeledes en forhindring for yderligere politisk integration.<\/p>\n\n\n\n

Nationalisme er for begge ledere det vigtigste indenrigspolitiske bindemiddel. Denne nationalisme foreskriver, at f\u00e6drelandet s\u00e6ttes f\u00f8r alt andet og kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at kommunikere n\u00f8dvendigheden af international politisk koordination og indg\u00e5else af kompromisser. Nationerne deler heller ikke v\u00e6rdier, sprog eller historie (p\u00e5 n\u00e6r kommunismen). Den mellemfolkelige udveksling mellem Rusland og Kina har hidtil v\u00e6ret begr\u00e6nset, hvorfor den gensidige forst\u00e5else og engagement i befolkningerne er lav og dermed ogs\u00e5 opbakningen til politisk integration.<\/p>\n\n\n\n

Risikoen for et blive involveret i forsvaret af modpartens territorie vil efter alt at d\u00f8mme holde Rusland og Kina fra at indg\u00e5 i en milit\u00e6r alliance med en kollektiv forsvarsforpligtigelse selv p\u00e5 lang sigt. Det forhold understreges yderligere af parternes historiske og nutidige mistillid, som dog er under opbrud. P\u00e5 den baggrund kan man opfatte Vladimir Putins udtalelse om muligheden for en alliance som et retorisk kneb fremfor et reelt politisk \u00f8nske. Her spiller han p\u00e5 Vestens frygt for, at det nuv\u00e6rende strategiske partnerskab kunne udvikle sig til en alliance og sender derved et signal til USA og Europa om, at en optrapning af konflikten med dem, vil kunne f\u00e5 store sikkerhedspolitiske konsekvenser. Denne analyse underst\u00f8ttes af landenes geopolitiske ambitioner i deres forskellige strategiske dokumenter, som begge foruds\u00e6tter autonomi i international politik, hvilket ville kunne drages i tvivl i tilf\u00e6lde af dannelsen af en milit\u00e6r\/politisk alliance.<\/p>\n\n\n\n

Rusland og Kinas forhold til Vesten<\/strong>
Relationen mellem Vesten og Rusland er l\u00f8bende siden \u00e5r 2001 blevet forv\u00e6rret. Det kan eksemplificeres med interventionerne i hhv. Afghanistan, Irak og Libyen, men ogs\u00e5 Vestens ageren ift. farverevolutionerne i \u00d8steuropa samt NATO\u2019s udvidelse. De russiske bekymringer kan opsummeres som en modstand mod vestligt diktat i international politik og et \u00f8nske om en mere inklusiv sikkerhedsarkitektur i Europa. P\u00e5 trods af mange andre relationelle vanskeligheder, var det f\u00f8rst efter konflikten med Georgien i 2008 og for alvor i k\u00f8lvandet p\u00e5 Ruslands milit\u00e6re interventioner i Ukraine i 2014, at Vestens politik overfor Rusland blev \u00e6ndret. Det medf\u00f8rte et delvist nedbrud i de diplomatiske kommunikationskanaler, en r\u00e6kke sanktioner og modsanktioner samt gensidige udvisninger af diplomater. Forv\u00e6rringen af forholdet til Vesten skulle vise sig at blive startskuddet til en accelerering af Ruslands samarbejde med Kina, som i kraft af de vestlige sanktionsregimer udgjorde den st\u00f8rste handelspartner for landet. Dertil kommer, at USA\u2019s politiske kurs overfor Rusland i Trump-\u00e5rene m\u00e5 karakteriseres som den mest anti-russiske politik i \u00e5rtier, hvilket i Kreml yderligere har understreget behovet for en t\u00e6ttere relation til Zhongnanhai (det kinesiske statsr\u00e5ds- og kommunististpartis hovedkvarter). USA\u2019s kurs overfor Rusland ser under Joe Biden ud til at blive fastholdt, nu blot med en v\u00e6rdim\u00e6ssig forankring. Denne politik har en vis bundklang i de europ\u00e6iske hovedst\u00e6der, og Vestens forhold til Rusland vil derfor n\u00e6ppe blive markant forbedret p\u00e5 mellemlang sigt. Derfor m\u00e5 den \u00f8konomiske og politiske relation til Kina ogs\u00e5 i fremtiden forventes at have primat i russisk udenrigspolitik.

Kinas overvejende indenrigspolitiske fokus har i mange \u00e5r gjort, at landet ikke i samme grad som Rusland har v\u00e6ret genstand for vestlig kritik. I perioden siden 2014 har Kina dog i stigende grad vist geopolitiske ambitioner, som har bragt landet i konflikt med Vesten. Det g\u00e6lder omr\u00e5der som territoriale krav i det Sydkinesiske Hav, behandlingen af Uhrigurerne og borgerne i Hong Kong, international handelspraksis, adf\u00e6rd overfor Taiwan samt industrispionage. I Kina opfattes USA\u2019s politik som en uretm\u00e6ssig udelukkelse af kinesiske firmaer fra markedsadgange og et fors\u00f8g p\u00e5 at mindske kinesisk indflydelse globalt. Kinas kritik af Vesten har traditionelt prim\u00e6rt vedr\u00f8rt indblandingen i landets indre anliggender, men suppleres i stigende grad med en underkendelse af den vestlige orden. Det var dog f\u00f8rst under Donald Trump fra 2018, at USA sanktionerede Kina. Det ledte til den nuv\u00e6rende handelskrig mellem parterne. Denne konfrontatoriske amerikanske kurs overfor Kina kan have v\u00e6ret medvirkende til Beijings \u00f8nske om at udbygge sit partnerskab med Rusland for at afb\u00f8de de \u00f8konomiske konsekvenser og sende et politisk styrkesignal til Vesten.

Selvom EU-landene deler mange af de amerikanske bekymringer, har de hidtil undg\u00e5et en direkte konfrontation med Riget i Midten. Det er sandsynligt, at USA i h\u00f8jere grad vil kr\u00e6ve af sine partnere, at der g\u00f8res f\u00e6lles front mod Kina. Det kan p\u00e5 sigt presse europ\u00e6erne til at \u00e6ndre politisk kurs. I det omfang EU-landene sanktionerer Kina \u00f8konomisk, vil p\u00e5 sigt kunne medf\u00f8re en afkobling af den internationale handel og kapitalbev\u00e6gelser. Noget s\u00e5dant vil kunne anspore Rusland og Kina til at knytte endnu t\u00e6ttere b\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de Kina og Rusland \u00f8nsker fortsatte relationer til Vesten og har en strategi om at s\u00f8ge diversificerede samarbejder. S\u00e6rligt Kina har en stor \u00f8konomisk interaktion med og brug for Vesten som \u00f8konomisk partner for at kunne forts\u00e6tte sin \u00f8konomiske udvikling. Rusland er ramt mindre af de \u00f8konomiske effekter af de amerikanske sanktioner end Kina. Omvendt har landet store udfordringer med adgang til teknologi, en sv\u00e6kket valuta og med at h\u00e5ndtere den amerikanske opsigelse af v\u00e5benkontrolaftaler, der kan resultere i et v\u00e5benkapl\u00f8b, som Moskva ikke kan finansiere. Det vil derfor i de kommende \u00e5r v\u00e6re en vigtig ambition for Kina og Rusland at arbejde for afskaffelse af de sanktioner, som er indf\u00f8rt mod dem. Selvom ingen af parterne har en interesse i en afkobling af det internationale \u00f8konomiske og sikkerhedspolitiske system, kan de opleve, at deres geopolitiske mulighedsrum bliver s\u00e5 indskr\u00e6nket, at et st\u00e6rkere politisk samarbejde opleves som uundg\u00e5eligt. Den vigtigste faktor ift. hastigheden og dybden i udviklingen af deres samarbejdsrelation er s\u00e5ledes Vestens politik. Yderligere indd\u00e6mning, sanktioner, tariffer, restriktioner osv. vil sv\u00e6kke Kina og Ruslands tro p\u00e5 EU og USA som langsigtede \u00f8konomiske partnere og presse landene til at indg\u00e5 i en t\u00e6ttere relation. Ligeledes ville en stigning i konfrontationsniveauet mellem Vesten og Kina eller og Rusland give dem et st\u00f8rre incitament til at udvide deres forsvarssamarbejde. Det kunne ift. Kina komme som reaktion p\u00e5 sammenst\u00f8d med amerikanske skibe i det Sydkinesiske Hav, vestlig st\u00f8tte til regimekritiske kr\u00e6fter eller straffeaktioner mod Nordkorea. Mht. til Rusland kunne en udvidelse af NATO, styrkeopbygning i \u00d8steuropa eller milit\u00e6r intervention i den russiske interessesf\u00e6re bidrage til \u00f8nsket om at intensivere forsvarssamarbejdet.<\/p>\n\n\n\n

Afrunding<\/strong>
Kina og Rusland har etableret et substantielt strategisk partnerskab, som har bevist sit v\u00e6rd, og vil forts\u00e6tte sin udvikling. Det forv\u00e6rrede forhold til Vesten og den \u00f8konomiske situation i Rusland bevirker, at Kreml mangler alternativer til Zhongnanhai som langsigtet strategisk partner. Magtkampen mellem USA og Kina har vist de kinesiske beslutningstagere, at landets sikkerhedspolitiske rygd\u00e6kning og markedsadgange b\u00f8r diversificeres. Her udg\u00f8r Rusland en oplagt partner, som deler Kinas m\u00e5ls\u00e6tning om at sv\u00e6kke Vesten. Hvis landene begr\u00e6nses i deres adgang til vestlige investeringer, produkter og teknologi, vil det yderligere fremme integrationsprocessen mellem dem indenfor \u00f8konomi og sikkerhed, men ogs\u00e5 \u00f8ge den politisk koordination.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af samarbejdets faktiske og potentielle tillidsskabende kvaliteter vil Rusland ogs\u00e5 i fremtiden n\u00e6re mistillid til Kina og frygte at blive en brik i en magtkamp med USA. Det vil g\u00f8re Rusland mindre tilb\u00f8jelig til at s\u00f8ge en t\u00e6t politisk koordination med Kina. Kina vil ogs\u00e5 fremover v\u00e6gte sin handlefrihed h\u00f8jere end den politiske koordination med Rusland for mest fleksibelt at kunne forf\u00f8lge sine m\u00e5ls\u00e6tninger. Manglen p\u00e5 mellemfolkelig forst\u00e5else, landenes nationalisme og de risici, der knytter sig til et kollektivt forsvar, vil ogs\u00e5 fremover modarbejde dannelsen af en milit\u00e6r eller politiske alliance, som er h\u00f8jst usandsynlig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kina og Ruslands partnerskab vil forts\u00e6tte med at vokse i omfang og styrke, men kan accelereres og udvides af en forv\u00e6rret relation til Vesten. Selv […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66"}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=66"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/66\/revisions\/67"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=66"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=66"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=66"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}