{"id":5,"date":"2020-10-05T20:04:16","date_gmt":"2020-10-05T20:04:16","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/?p=5"},"modified":"2020-11-11T15:26:03","modified_gmt":"2020-11-11T15:26:03","slug":"kommentar-til-udenrigsministerens-oplaeg-vedr-en-dansk-udenrigs-og-sikkerhedsstrategi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/2020\/10\/05\/kommentar-til-udenrigsministerens-oplaeg-vedr-en-dansk-udenrigs-og-sikkerhedsstrategi\/","title":{"rendered":"Hvordan vil Jeppe Kofod realisere sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske m\u00e5ls\u00e6tninger?"},"content":{"rendered":"\n

I opl\u00e6gget til Danmarks\u00a0nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi laver udenrigsministeren politiske bensp\u00e6nd for sig selv, i form af m\u00e5ls\u00e6tninger som han f\u00e5r sv\u00e6rt ved at efterleve.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

D. 8. september 2020 bebudede Jeppe Kofod, at han inden for et halvt \u00e5r vil freml\u00e6gge en ny udenrigs- og sikkerhedsstrategi for Danmark. I den forbindelse gav han sine indledende bud p\u00e5, hvad en s\u00e5dan strategi b\u00f8r indeholde. Danmarks nye sikkerheds- og forsvarsstrategi skal if\u00f8lge Jeppe Kofod cementere USA\u2019s primat i dansk sikkerhed:<\/p>\n\n\n\n

\u201cUSA er garanten for vores sikkerhed \u2013 ogs\u00e5 fremover. Den tanke, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA, er naiv.\u201d<\/em> \u2013 Jeppe Kofod, Berlingske d. 8. september.<\/p>\n\n\n\n

Strategien skal fremover ogs\u00e5 tage sit udgangspunkt i vores v\u00e6rdier:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDanmarks udenrigspolitik skal, f\u00f8rst og sidst, sikre vores grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier\u2026 Derfor skal vi handle for at sikre demokrati, frihed, menneskerettigheder, retf\u00e6rdighed, solidaritet og ansvarlighed.\u201d<\/em> \u2013 Jeppe Kofod \u2013 Dansk Institut for Internationale Studier d. 14. september 2020.<\/p>\n\n\n\n

Opl\u00e6gget til strategien kan s\u00e5ledes karakteriseres som v\u00e6rdibaseret og med en st\u00e6rk v\u00e6gt p\u00e5 den transatlantiske relation. I den v\u00e6rdibaserede tilgang ligger der kommunikativt en melding om, at v\u00e6rdier skal spille en st\u00f8rre rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hvilket m\u00e5 forst\u00e5s som en \u00f8get prioritering af v\u00e6rdier fremfor interesser. Signalet om USA\u2019s primat i Danmarks sikkerhed lyder som en triviel gentagelse af en indlysende sikkerhedspolitisk kendsgerning, men kan vise sig at blive sv\u00e6rt at operationalisere i praksis. Ift. disse pejlem\u00e6rker forventer jeg, at Jeppe Kofod f\u00e5r sv\u00e6rt ved at efterleve sin egen strategi, fordi omkostningerne er for store, og den politiske vilje mangler til at f\u00f8re den ud i livet.<\/p>\n\n\n\n

Forholdet til Kina \u2013 En test for den v\u00e6rdibaserede m\u00e5ls\u00e6tning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeppe Kofods idealistiske rammes\u00e6tning af den kommende strategi skaber et dilemma i form af hensynet til Danmarks handelsinteresser. F\u00f8lgende citat fra Jeppe Kofod d. 20. februar 2020 i Berlingske kan illustrere udenrigsministerens dilemma:<\/p>\n\n\n\n

\u201cKina er en strategisk konkurrent, en systematisk konkurrent og samtidig ogs\u00e5 en \u00f8konomisk samarbejdspartner<\/em>\u201c.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvor langt udenrigsministeren vil g\u00e5 for at efterleve sin egen v\u00e6rdibaserede tilgang? Kina er i den henseende den perfekte test for strategien, idet regimet som intet andet undergraver v\u00e6rdier som demokrati og menneskerettigheder. Dertil kommer, at landet udg\u00f8r en trussel mod den g\u00e6ldende regelbaserede verdensorden og i stigende grad viser globale ambitioner ift. at forme den. Kinesisk indflydelse m\u00e5 derfor forventes gradvist, i takt med landets \u00f8konomiske v\u00e6kst, at reducere vores internationale handlerum og udfordre de g\u00e6ldende pr\u00e6misser for international interaktion.<\/p>\n\n\n\n

Som man kunne l\u00e6se p\u00e5 DR.dk d. 8. september 2020, ser udenrigsministeren i et vist omfang ud til at have blik for de udfordringer, som et st\u00e6rkere og mere selvh\u00e6vdende Kina vil udg\u00f8re:<\/p>\n\n\n\n

\u201cVi ser for eksempel, at Kina tr\u00e6der frem p\u00e5 verdensscenen.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

For at give kommunikativ mening skal den nye v\u00e6rdibaserede strategi overfor Kina i h\u00f8jere grad end tidligere give anledning til en prioritering af v\u00e6rdier p\u00e5 bekostning af interesser i b\u00e5de retorik og politik. Her indikere erfaringerne fra Norge, som fra 2010 \u2013 2016 anlagde en mere Kina-kritisk tilgang end Danmark, at Danmark vil f\u00e5 vanskeligt ved at fastholde en s\u00e5dan politik. Nedgangen i samhandlen mellem Norge og Kina i denne periode ser ud til at have skabt et virkningsfuldt pres p\u00e5 norske beslutningstagere for at \u00e6ndre den norske tilgang til Kina. Den kinesiske strategi om at presse kritikkere af regimet \u00f8konomisk, ser dermed i et vist omfang ud til at have v\u00e6ret succesfuld overfor Norge.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Danmark sammen med en r\u00e6kke andre lande i 2019 rejste kritik af Kina for undertrykkelse af Uighurene i Xinjang provinsen, er det tvivlsomt, om Danmark for alvor i fremtiden vil v\u00e6re villig til at rejse substantiel kritik af Kina for brud p\u00e5 folkeretten og reglerne for international handel eller sanktionere landet. Danmark er som bekendt en lille \u00e5ben \u00f8konomi og er derfor s\u00e6rligt s\u00e5rbar overfor restriktioner for samhandel fra store partnere som Kina. I det omfang danske handelsinteresser for alvor st\u00e5r p\u00e5 spil, er det usandsynligt at udenrigsministeren for alvor vil prioritere v\u00e6rdierne. Dertil kommer, at mulighederne for at p\u00e5virke Kina er meget begr\u00e6nsede. Der er s\u00e5ledes en risiko for, at den v\u00e6rdibaserede tilgang i m\u00f8det med den kinesiske case vil vise sig at v\u00e6re tom snak.<\/p>\n\n\n\n

Det er muligt, at der i den kommende \u00e5rr\u00e6kke vil kunne samles en international koalition vendt mod Kina, og at Danmark under Jeppe Kofod ville kunne tilslutte sig en s\u00e5dan. Denne koalition ville, med st\u00f8rre v\u00e6gt end Danmark alene, kunne kritisere Beijing for kr\u00e6nkelser af menneskerettigheder om m\u00e5ske endda arbejde for at etablere et nyt internationalt handelsregime udenom Kina. Hvis Jeppe Kofod g\u00f8r Danmark til en formativ part i en s\u00e5dan koalition, vil han ogs\u00e5 kunne argumentere for, at politikken er en efterlevelse af strategien.<\/p>\n\n\n\n

Den transatlantiske relation \u2013 Kan USA\u2019s betydning for Danmark oms\u00e6ttes til politisk handling?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeppe Kofod cementerede d. 8. september overfor Berlingske, at forholdet til USA udg\u00f8r vores vigtigste sikkerhedsgaranti.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen tanke, at der findes et alternativ til vores sikkerhed uden USA er naiv.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

I et s\u00e5dant lys kan det undre, at Jeppe Kofod ikke l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5, hvordan relationen til USA kan styrkes i praksis, Det er derfor afg\u00f8rende for strategiens realisering ift. denne m\u00e5ls\u00e6tninger, at udenrigsministeren kommer med konkrete politiske udspil, som kan udbygge den sikkerhedspolitiske relation til USA. Hvis udenrigsministeren forts\u00e6tter den hidtidige politik og ikke tager initiativer, der kan cementere relationens primat, vil udenrigsministeren f\u00e5 sv\u00e6rt ved trov\u00e6rdigt at h\u00e6vde, at USA er den vigtigste brik i vores sikkerhedsm\u00e6ssige puslespil.

Det transatlantiske forhold er udfordret. Selvom Donald Trump ikke blev genvalgt, har han evnet at s\u00e6tte en ny og mere kritisk dagsorden for den transatlantiske relation samt styrket et NATO-kritisk narrativ i den amerikanske befolkning. Han har s\u00e5gar s\u00e5et tvivl om NATO\u2019s artikel 5, og det er udmeldinger og muligvis forvarsler, som det ikke ville v\u00e6re rettidig omhu at sidde overh\u00f8rig. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 selvom den kommende administration i Det Hvide Hus har en mere NATO-venlig politik end den forhenv\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n

Sv\u00e6kkelse af den transatlantiske alliance forv\u00e6rres af en svindende amerikansk vilje til globalt at agere sikkerhedspolitisk samt af USA\u2019s \u00f8gede prioritering af forsvarsressourcer til Asien pga. truslen fra Kina. Disse udviklinger illustrerer et amerikansk sikkerhedspolitisk fokus p\u00e5 vej v\u00e6k fra Europa. P\u00e5 denne baggrund kan de europ\u00e6iske lande ikke vide sig sikre p\u00e5, at USA i al fremtid vil p\u00e5tage sig rollen som deres beskytter. Det er derfor en relation, Jeppe Kofod skal k\u00e6mpe for at fastholde, hvis han vil v\u00e6re trofast overfor sine m\u00e5ls\u00e6tninger for en kommende strategi. En s\u00e5dan politik kunne antage f\u00f8lgende former:<\/p>\n\n\n\n

Danmark kunne (gradvist) \u00f8ge forsvarsbudgettet til 2 % af BNP, hvilket er det niveau, vi har forpligtiget os til at n\u00e5 inden 2024. At k\u00f8re p\u00e5 frihjul ift. til varetagelsen af vores sikkerhed er et uacceptabelt sikkerhedspolitisk sats og en hovedl\u00f8s prioritering, hvis man ser USA som den vigtigste garant for dansk sikkerhed. Det er en erkendelse, som bl.a. har indfundet sig i Polen, Storbritannien og Bulgarien, der alle har et forsvarsbudget p\u00e5 minimum 2% af BNP.<\/p>\n\n\n\n

Afs\u00e6ttelse af yderligere midler til forsvar vil kr\u00e6ve en gen\u00e5bning af forsvarsforliget, som l\u00f8ber indtil 2023, samt omfattende omprioriteringer p\u00e5 finansloven. Set i lyset af de hidtidige socialdemokratiske \u00f8konomiske prioriteter og de seneste corona-relaterede udgifter fremst\u00e5r det dog som en politisk ufarbar vej.<\/p>\n\n\n\n

For at styrke relationen til USA kunne udenrigsministeren ogs\u00e5 i h\u00f8jere grad bane vejen for de amerikanske sikkerhedspolitiske interesser i Gr\u00f8nland. De overlappende interesser i omr\u00e5det mellem USA og Danmark ift. truslen fra Rusland og til dels Kina g\u00f8r Gr\u00f8nland til et oplagt geostrategisk ankerpunkt for USA\u2019s involvering i dansk sikkerhed og dermed til et naturligt fokuspunkt for strategien. Udenrigsministeren b\u00f8r facilitere noget s\u00e5dant ved at im\u00f8dekomme de amerikanske \u00f8nsker ift. en \u00f8get milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse i regionen og selv komme med forslag til yderligere samarbejder. Disse forslag b\u00f8re v\u00e6re af rendyrket forsvarspolitisk karakter og skal supplere det hidtidige fokus p\u00e5 udviklingsprojekter som kan bruges b\u00e5de civilt og milit\u00e6rt. Et eksempel p\u00e5 sidstn\u00e6vnte kunne v\u00e6re Kangerlussuaq Lufthavn, der b\u00e5de kan benyttes af befolkningen i Gr\u00f8nland og af Danmarks\/USA\u2019s milit\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n

Blandt de initiativer som kunne v\u00e6re relevante, kan man n\u00e6vne muligheden for at anl\u00e6gge eller udvide dybvandshavne til brug for ub\u00e5de og st\u00f8rre amerikanske skibe, etableringen af baser og st\u00f8ttestrukturer for at v\u00e6re bedre rustet til at foretage operative tiltag samt konstruktion af radarstationer som kan give et bedre situationsbillede i Arktis herunder tidligere varsler i forbindelse med fjendtlige handlinger. Disse forehavender ville alle markant kunne \u00f8ge dansk evne til at sikre suver\u00e6nitetsh\u00e5ndh\u00e6velse i Gr\u00f8nland og give forsvaret af den nordlige del af rigsf\u00e6llesskabet en st\u00f8rre trov\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

USA har indtil videre i offentligheden ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig konkret mht. til deres forsvarspolitiske \u00f8nsker i Arktis. P\u00e5 m\u00f8det mellem USA\u2019s udenrigsminister Mike Pompeo og Jeppe Kofod d. 22. juli 2020 blev der angiveligt afs\u00f8gt muligheder for samarbejde, men indtil videre er det begr\u00e6nset, hvad der konkret er kommet ud af dialogen.<\/p>\n\n\n\n

Et \u00f8get sikkerhedssamarbejde i Arktis ville give Danmark bedre muligheder for at styrke vores egen kapabilitets- og infrastrukturopbygning og dermed vores sikkerhed. Jeg ser samarbejdet som foruds\u00e6tningen for, at Danmark vil kunne varetage suver\u00e6nitetsh\u00e5ndh\u00e6velsen i omr\u00e5det, men de forskellige initiativer vil v\u00e6re forbundet med \u00f8konomiske omkostninger for Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Selvom udenrigsministeren i et meget ukonkret omfang l\u00e6gger op til et \u00f8get dansk engagement i Gr\u00f8nland, vil det formentlig i realiteten v\u00e6re meget begr\u00e6nset, hvad Danmark kommer til at bruge p\u00e5 forsvar i den arktiske zone. Udenrigsministeren ser derfor ud til at forpasse muligheden for, i samarbejde med USA, at lave et forsvarspolitisk kvantespring p\u00e5 dette omr\u00e5de. Den amerikanske interesse i Arktis repr\u00e6senterer ikke et mulighedsvindue for at afs\u00f8ge potentialerne i et \u00f8get arktisk forsvarssamarbejde samt realisere m\u00e5ls\u00e6tningen i strategien. Udenrigsministerens begr\u00e6nsede visioner i denne henseende v\u00e6kker derfor min undren.<\/p>\n\n\n\n

Jeppe Kofod ville muligvis indvende, at Danmark skal arbejde for, at Arktis forbliver et lavsp\u00e6ndingsomr\u00e5de. Det er jeg enig i, og det er derfor vigtigt, at opbygningen af kapabiliteter sker forholdsvist symmetrisk ift. Ruslands ditto. Det punkt kommer Danmark dog n\u00e6ppe i n\u00e6rheden af, og opgaven er derfor f\u00f8rst og fremmest at varetage suver\u00e6nitetsh\u00e5ndh\u00e6velsen. Det er et form\u00e5l, Danmark godt ville kunne forf\u00f8lge uden at udfordre lavsp\u00e6ndingsdynamikken. Hvis udenrigsministeren ikke \u00f8ger Danmarks kapabiliteter og forf\u00f8lger muligheden for at \u00f8ge det amerikanske engagement i Gr\u00f8nland, opfatter jeg det derfor som et udtryk for mangel p\u00e5 vilje til at afs\u00e6tte de \u00f8konomiske midler til at l\u00f8fte opgaven. Uanset om det skyldes hensynet til sp\u00e6ndingsdynamikker eller \u00f8konomi, st\u00e5r den danske mangel p\u00e5 forsvarspolitisk handling i Arktis i et mods\u00e6tningsforhold til udenrigsministerens m\u00e5ls\u00e6tning om at engagere USA mere i dansk sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

Afrunding
<\/strong>Udenrigsministeren st\u00e5r overfor at skulle foretage en kurs\u00e6ndring i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik for at kunne efterleve m\u00e5ls\u00e6tningerne i hans strategiopl\u00e6g. Tiden vil vise, om Jeppe Kofod aktivt vil arbejde for at f\u00e5 det n\u00f8dvendige mandat til at realisere sine politiske m\u00e5ls\u00e6tninger. Det er ogs\u00e5 muligt, at udenrigsministeren har andre initiativer, som i et vist omfang kan opveje uoverensstemmelserne mellem strategiens m\u00e5ls\u00e6tninger og politikken ift. Kina og USA, men udgangspunktet er vanskeligt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I opl\u00e6gget til Danmarks\u00a0nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi laver udenrigsministeren politiske bensp\u00e6nd for sig selv, i form af m\u00e5ls\u00e6tninger som han f\u00e5r sv\u00e6rt ved at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[7,9,3,2,6,4,5,8],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5"}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5\/revisions\/54"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}