{"id":117,"date":"2026-03-22T10:58:50","date_gmt":"2026-03-22T10:58:50","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/?p=117"},"modified":"2026-03-24T15:26:02","modified_gmt":"2026-03-24T15:26:02","slug":"investerings-og-forskningskontrol-kongerigets-strategiske-balance-mellem-sikkerhed-og-samarbejde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--suverntudsyn-bdb.dk\/index.php\/2026\/03\/22\/investerings-og-forskningskontrol-kongerigets-strategiske-balance-mellem-sikkerhed-og-samarbejde\/","title":{"rendered":"Investerings- og forskningskontrol: Kongeriget Danmarks strategiske\u00a0balance mellem sikkerhed og samarbejde\u00a0\u00a0"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Rammebetingelserne for Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik har \u00e6ndret sig markant i l\u00f8bet af det seneste \u00e5rti, ikke mindst i Arktis, som p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r er g\u00e5et fra at v\u00e6re et lavsp\u00e6ndingsomr\u00e5de til i stigende grad at blive en arena for stormagtsrivalisering. Det betyder at emner som handel, forskning, shipping og ressourcer mv. i stigende grad g\u00f8res til sikkerhedsanliggender.  <\/p>\n\n\n\n

Denne artikel argumenterer for tre centrale pointer. <\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste fremstiller USA i stigende grad Kinas tilstedev\u00e6relse i Arktis som et sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5l. Denne tilgang r\u00e6kker i dag ud over det milit\u00e6re omr\u00e5de og omfatter ogs\u00e5 aktiviteter som investeringer og forskning, som sammen med Kina, udg\u00f8r artiklens centrale fokus. <\/p>\n\n\n\n

For det andet er denne udvikling t\u00e6t knyttet til en bredere amerikansk strategi, hvor Washington, som f\u00f8lge af \u00f8get geopolitisk konkurrence, s\u00f8ger at begr\u00e6nse rivaliserende stormagters adgang til den nordlige hemisf\u00e6re. Det sker i tr\u00e5d med strategien fra Monroe-doktrinen, der historisk har haft til form\u00e5l at holde eksterne stormagter ude af den vestlige halvkugle. <\/p>\n\n\n\n

For det tredje betyder denne udvikling, at Danmark og Gr\u00f8nland i stigende grad st\u00e5r i et strategisk dilemma. Som en samling af sm\u00e5- og mikrostater med begr\u00e6nsede ressourcer og \u00e5bne \u00f8konomier, har Kongeriget Danmark \u00e5benlyse begr\u00e6nsninger i sine selvst\u00e6ndige internationale udfoldelsesmuligheder. Derfor har Kongeriget ogs\u00e5 en st\u00e6rk interesse i at udvikle og fastholde internationalt samarbejde i form af fx samhandel, investeringer og forskningssamarbejde mv. Derved kan man drage fordel af den internationale arbejdsdeling og specialisering og skabe grundlag for den mest gunstige udvikling.  <\/p>\n\n\n\n

Samtidig er Danmark sikkerhedspolitisk dybt afh\u00e6ngig af USA. N\u00e5r USA i stigende grad behandler interaktion med Kina som en sikkerhedstrussel, risikerer disse hensyn at komme i konflikt. Et centralt politisk sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver derfor, hvordan Danmark, gennem blandt andet investeringskontrol og retningslinjer for forsknings- og innovationssamarbejde, kan h\u00e5ndtere reelle sikkerhedsrisici uden samtidig at lukke for \u00f8konomisk samarbejde og udviklingsmuligheder i Arktis. <\/p>\n\n\n\n

Artiklen argumenterer derfor for, at Danmark b\u00f8r adressere reelle sikkerhedsrisici, men ikke ukritisk overtage en amerikansk sikkerhedsdiskurs, der risikerer at begr\u00e6nse udviklingsmulighederne i Arktis uden et tilsvarende realistisk trusselsgrundlag. Artiklen anl\u00e6gger dermed et kritisk perspektiv p\u00e5 den dominerende sikkerhedsdiskurs om Kina i Arktis og peger p\u00e5 behovet for en mere balanceret tilgang til investeringer og forskningssamarbejde. <\/p>\n\n\n\n

Kongeriget Danmark som sm\u00e5stat: Afh\u00e6ngighed af alliancedannelse og \u00f8konomisk \u00e5benhed<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Kongeriget Danmark er karakteriseret ved to grundl\u00e6ggende strategiske strukturelle afh\u00e6ngigheder. <\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste er sikkerhedspolitisk afh\u00e6ngighed. Som sm\u00e5stat har Danmark (og dermed ogs\u00e5 Kongeriget Danmark) ikke milit\u00e6r kapacitet til selvst\u00e6ndigt at afskr\u00e6kke stormagter. Siden 1949 har dansk sikkerhedspolitik derfor v\u00e6ret forankret i NATO og sikkerhedsl\u00f8ftet i artikel 5. <\/p>\n\n\n\n

Den anden afh\u00e6ngighed er \u00f8konomisk \u00e5benhed. Danmark er, ligesom Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne, en lille \u00e5ben \u00f8konomi, der er dybt integreret i verdenshandelen og som producerer f\u00e5 strategiske ressourcer. Landenes velstand bygger p\u00e5 international arbejdsdeling, specialisering og adgang til globale markeder. <\/p>\n\n\n\n

Efter Anden Verdenskrig fremmede USA etableringen af en international \u00f8konomisk orden baseret p\u00e5 frihandel, kapitalmobilitet og institutioner som Verdenshandelsorganisationen. Denne orden passede godt til den danske \u00f8konomiske strategi, hvor man opbyggede konkurrencedygtige eksportsektorer og importerede andre produkter billigere fra udlandet. <\/p>\n\n\n\n

Denne model gjorde Danmark b\u00e5de rigere og mere sikker, men i dag er det ikke l\u00e6ngere givet at begge disse afh\u00e6ngigheder kan adresseres samtidigt. Det skyldes, at \u00f8nsket om at opn\u00e5 sikkerhed fra USA, i stigende grad st\u00e5r i mods\u00e6tning til frit at kunne indg\u00e5 i kommercielle og forskningsm\u00e6ssige samarbejder med Kina, fordi dette opfattes som et sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5l i Washington.  <\/p>\n\n\n\n

Arktis som nyt strategisk tyngdepunkt<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Klimaforandringer og en lettere adgang til regionens ressourcer, herunder sj\u00e6ldne jordarter og muligheden for at benytte b\u00e5de den Nordlige S\u00f8rute og Nordvestpassagen som alternative s\u00f8veje, har \u00f8get den internationale interesse for Arktis og Gr\u00f8nland markant. <\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nland har, ligesom Danmark, en interesse i at oms\u00e6tte denne internationale opm\u00e6rksomhed til \u00f8konomisk udvikling gennem investeringer, handel og forskningssamarbejde. Realisering af disse muligheder bliver i stigende grad p\u00e5virket af stormagternes rivalisering. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt USA har i de senere \u00e5r v\u00e6ret meget tydelig i sin modstand mod kinesiske investeringer i Gr\u00f8nland. Modstanden retter sig ikke kun mod strategiske sektorer som minedrift og infrastruktur, men udvides gradvist til ogs\u00e5 at omfatte omr\u00e5der som governance, turisme, fiskeri og forskningssamarbejde. <\/p>\n\n\n\n

Resultatet er, at omr\u00e5der som tidligere blev betragtet som \u00f8konomiske eller videnskabelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, i stigende grad sikkerhedsligg\u00f8res, og der s\u00e6ttes hindringer op for \u00f8konomisk, men ogs\u00e5 vidensm\u00e6ssig udvikling. <\/p>\n\n\n\n

USA\u2019s sikkerhedsligg\u00f8relse af Arktis<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Efter at have fulgt en politik for \u00f8konomisk integration mellem USA og Kina, begyndte Washington i det 21. \u00e5rhundrede i stigende grad at opfatte Beijing som sin prim\u00e6re strategiske rival. Kinas store \u00f8konomiske v\u00e6kst og teknologiske udvikling siden 1990\u2019erne, og is\u00e6r accelereret efter landets optagelse i WTO, har bidraget til at Washington anlagde denne trusselsvurdering. <\/p>\n\n\n\n

Sikkerhedsligg\u00f8relse kan, med udgangspunkt i K\u00f8benhavnerskolen og s\u00e6rligt professor i International Politik Ole W\u00e6ver, forst\u00e5s som en diskursiv proces, hvor politiske akt\u00f8rer gennem talehandlinger konstruerer et f\u00e6nomen som en eksistentiel trussel. Herved legitimeres anvendelsen af ekstraordin\u00e6re midler, og emnet l\u00f8ftes ud af den normale politiske sf\u00e6re og ind i et sikkerhedspolitisk dom\u00e6ne, hvor det behandles som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om n\u00f8dvendighed snarere end politisk valg. I amerikansk politik sker dette i stigende grad i relation til interaktionen mellem Kina og USA\u2019s partnere og allierede. Kinas \u00f8gede globale r\u00e6kkevidde og regionale ambitioner, bliver opfattet som en strategisk og systemisk trussel mod USA.  <\/p>\n\n\n\n

Amerikansk politik bliver i stigende grad orienteret mod at begr\u00e6nse kinesisk indflydelse globalt. I Arktis udm\u00f8nter dette sig i et pres mod USA\u2019s allierede for at begr\u00e6nse kinesisk tilstedev\u00e6relse, investeringer og samarbejder. Dette begrundes blandt andet med henvisning til Kinas strategiske ambitioner i regionen, herunder initiativet om Polarsilkevejen. Fra amerikansk side opfattes dette ikke blot som et kommercielt og infrastrukturelt projekt, men som en del af en bredere strategi, hvor Kina s\u00f8ger at opn\u00e5 \u00f8konomisk og potentielt ogs\u00e5 politisk indflydelse i Arktis gennem kontrol over transportkorridorer og kritisk infrastruktur. <\/p>\n\n\n\n

Samtidig rettes der amerikansk kritik mod Kinas selvudr\u00e5bte status som \u2018n\u00e6r-arktisk stat\u2019. Selvom betegnelsen formelt ikke giver Kina s\u00e6rlige rettigheder i regionen, tolkes den i Washington som et fors\u00f8g p\u00e5 at legitimere en mere aktiv og langsigtet kinesisk rolle i Arktis. Denne position opfattes af USA som udtryk for bredere geopolitiske ambitioner og bidrager til en tilspidset sikkerhedsdiskurs omkring Kinas tilstedev\u00e6relse i regionen. <\/p>\n\n\n\n

Kinas investeringer i Arktis<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

I amerikansk politisk retorik fremstilles Kina som en akt\u00f8r, der aktivt s\u00f8ger at opbygge en omfattende tilstedev\u00e6relse i Arktis bl.a. gennem investeringer i kritisk infrastruktur. Disse aktiviteter fortolkes som led i en bredere strategi, hvor Kina tilstr\u00e6ber \u00f8get regional indflydelse, adgang til strategiske ressourcer, kontrol over fremtidige shippingruter samt potentielle efterretningsm\u00e6ssige fordele.<\/p>\n\n\n\n

Dette billede af omfattende kinesiske investeringer udfordres imidlertid i publikationen Cutting Through Narratives on Chinese Arctic Investments<\/em> fra Belfer Center for Science and International Affairs af Anders Edstr\u00f8m, Gu\u00f0bj\u00f6rg R\u00edkey Th. Hauksd\u00f3ttir og P. Whitney Lackenbauer. Publikationen viser, at Kinas investeringer i Arktis ofte er blevet overvurderet, fordi analyser medregner projekter, der aldrig er blevet gennemf\u00f8rt. I praksis er mange initiativer strandet eller forsinket, og de mest betydningsfulde investeringer er koncentreret i Rusland, hvor samarbejdet har v\u00e6ret lettere for Kina at iv\u00e6rks\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

Uden for Rusland har Kina haft begr\u00e6nset succes med investeringer, da en r\u00e6kke projekter er blevet standset af politiske og sikkerhedsm\u00e6ssige hensyn. I dag findes der derfor reelt ingen aktive kinesiske investeringer i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Det skal bem\u00e6rkes, at det kinesiske selskab Shenghe Resources har en ejerandel i Energy Transition Minerals, som tidligere stod bag et mineprojekt i Kvanefjeld. Som f\u00f8lge af ny lovgivning fra partiet Inuit Ataqatigiit i 2021, der forbyder uranudvinding i Gr\u00f8nland, blev projektets licens imidlertid trukket tilbage i april 2023.<\/p>\n\n\n\n

Frav\u00e6ret af aktive kinesiske investeringer i Gr\u00f8nland er centralt for vurderingen af Kina som en aktuel kommerciel trussel i regionen. Hvis kinesisk \u00f8konomisk tilstedev\u00e6relse i praksis er yderst begr\u00e6nset, sv\u00e6kkes argumentet om, at Kina gennem investeringer allerede er i f\u00e6rd med at opn\u00e5 en strukturel eller strategisk kontrol i Gr\u00f8nland. Dette betyder ikke, at potentielle fremtidige investeringer er uden sikkerhedspolitisk relevans, men det indikerer, at trusselsvurderingen i h\u00f8jere grad b\u00f8r baseres p\u00e5 konkrete projekter og kapaciteter end p\u00e5 bredere antagelser om intentioner.<\/p>\n\n\n\n

Samlet set peger publikationen p\u00e5, at Kina hverken er ved at \u201copk\u00f8be Arktis\u201d eller er uden indflydelse i regionen. Virkeligheden ligger et sted midt imellem. Denne mellemposition underst\u00f8tter behovet for en mere nuanceret tilgang, hvor Kina hverken behandles som en uproblematisk \u00f8konomisk partner eller som en entydig og akut sikkerhedstrussel, men som en akt\u00f8r, hvis betydning m\u00e5 vurderes l\u00f8bende og empirisk.<\/p>\n\n\n\n

Den manglende milit\u00e6re trussel<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Der eksisterer p.t. ingen kinesisk milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse i Arktis. Kinas geografiske placering og arktiske kapabiliteter tilsiger, at selve forestillingen om, at Kina kunne udg\u00f8re en selvst\u00e6ndig og konventionel milit\u00e6r trussel mod den arktiske region, har begr\u00e6nset empirisk grundlag. Selv hvis Kina m\u00e5tte have ambitioner om at underl\u00e6gge sig dele af Arktis med magt, ville staten kun kunne g\u00f8re dette med udgangspunkt i den russiske del af Arktis. At give Kina et s\u00e5dant fodf\u00e6ste i Arktis ville v\u00e6re i modstrid med Ruslands nationale interesse og den politik, som Rusland hidtil har f\u00f8rt overfor Kina. <\/p>\n\n\n\n

Kina har forskningsstationer, investeringsinteresser og diplomatiske ambitioner i regionen, men landet r\u00e5der ikke over milit\u00e6re baser, fl\u00e5destyrker eller andre milit\u00e6re kapaciteter i Arktis. Den kinesiske tilstedev\u00e6relse i regionen er derfor f\u00f8rst og fremmest \u00f8konomisk og politisk, ikke milit\u00e6r. At fremstille situationen som en milit\u00e6r trussel giver derfor et misvisende billede.  <\/p>\n\n\n\n

Hvis Danmark ukritisk overtager USA\u2019s retorik, risikerer man at basere strategiske beslutninger p\u00e5 en trusselsvurdering, der ikke afspejler de faktiske forhold. <\/p>\n\n\n\n

Dual-use som strategisk argument<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Et centralt argument i den amerikanske kritik af kinesisk tilstedev\u00e6relse i Arktis er henvisningen til dual-use-problematikker.  <\/p>\n\n\n\n

Mange teknologier og infrastrukturer kan anvendes b\u00e5de civilt og milit\u00e6rt. Det g\u00e6lder f.eks. satellitdata, kommunikationssystemer, havne- og energiinfrastruktur. <\/p>\n\n\n\n

Dual-use-problematikken er derfor et reelt sikkerhedspolitisk orienteringspunkt. Men i den aktuelle debat anvendes begrebet ofte meget bredt. I praksis kan n\u00e6sten enhver form for \u00f8konomisk eller videnskabelig aktivitet beskrives som potentiel dual-use. <\/p>\n\n\n\n

Dette skaber to besl\u00e6gtede problemer. <\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste risikerer man at skabe en inflation i trusselsbegrebet, hvor n\u00e6sten alle former for interaktion med Kina i Arktis fremstilles som sikkerhedsproblemer. <\/p>\n\n\n\n

For det andet kan begrebet blive anvendt politisk til at udelukke geopolitiske konkurrenter, selv i situationer, hvor den konkrete sikkerhedsrisiko er begr\u00e6nset. <\/p>\n\n\n\n

Dette betyder ikke, at Kongeriget Danmark skal ignorere dual-use-problematikker. Men det betyder, at s\u00e5danne vurderinger b\u00f8r foretages konkret og proportionalt.  <\/p>\n\n\n\n

Samtidigt skal man i Kongeriget Danmark ikke v\u00e6re blind for, at de dual-use-problematikker, som udg\u00f8res af Kina, ligeledes kan udg\u00f8res af USA og af andre akt\u00f8rer. <\/p>\n\n\n\n

Investeringer og udvikling i Gr\u00f8nland<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

For Gr\u00f8nland er sp\u00f8rgsm\u00e5let om udenlandske investeringer afg\u00f8rende for landets udviklingsmuligheder. <\/p>\n\n\n\n

Arktiske projekter er dyre og risikofyldte. Infrastruktur, minedrift og energiprojekter kr\u00e6ver betydelig kapital og ikke mindst en meget langsigtet investeringshorisont. Hidtil er det prim\u00e6rt kinesiske virksomheder, som har haft eller har v\u00e6ret t\u00e6ttest p\u00e5 at have disse egenskaber. <\/p>\n\n\n\n

I mange tilf\u00e6lde vil valget derfor formentlig ikke v\u00e6re mellem kinesiske investeringer og vestlige investeringer, men mellem kinesiske investeringer og ingen investeringer i visse sektorer og projekter. <\/p>\n\n\n\n

Hvis Kina kategorisk udelukkes fra at investere i Gr\u00f8nland, vil det derfor i praksis kunne begr\u00e6nse mulighederne for \u00f8konomisk udvikling un\u00f8digt. <\/p>\n\n\n\n

Investeringskontrol i Kongeriget Danmark<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Danmark har allerede en lovgivning om screening af udenlandske investeringer. <\/p>\n\n\n\n

Den danske lov om investeringsscreening tr\u00e5dte i kraft i 2021, og den giver staten mulighed for at unders\u00f8ge og i sidste ende blokere udenlandske investeringer, hvis de vurderes at kunne true national sikkerhed eller den offentlige orden. <\/p>\n\n\n\n

Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen og indeb\u00e6rer blandt andet: <\/p>\n\n\n\n